Analytiker: Maersk svækket efter norsk olieslagsmål

Maersk Oil ser ud til at ende med færre tønder fra Johan Sverdrup end forventet, siger analytiker. Han vurderer, at de fem parter i feltet ærgrer sig over, at man ikke er enige om, hvordan feltets ressourcer skal fordeles og i sidste ende skal kalfatres af norske embedsmænd.
Foto: Statoil
Foto: Statoil

Selvom både smil og jakkesæt officielt er lagt i de rigtige folder hos Maersk Oil fredag morgen, så er det ikke alle steder i selskabet, champagnepropperne springer over den foreløbige køreplan for Sverdrup-feltet, fire ud af de fem partnere i licensen er blevet enige om.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen.

"Det er godt for Maersk, at man er kommet et stykke af vejen med aftalen, men som jeg ser det, så kommer Maersk ud med en lidt dårligere aftale end ventet," siger han.

Midlertidig Sverdrup-plan klar: Maersk får 8 pct. af kæmpefelt

Forhandlinger om en fordeling af værdierne fra Sverdrup-feletet har haft stor mediebevågenhed de seneste dage.

Det skyldes at de fem olieselskaber, danske Maersk Oil, svenske Lundin, og norske Petoro, Det Norske Olieselskab og Statoil, har ligget i åben strid om, hvordan andelene af oliefeltet skulle fordeles.

Statoil: Sverdrup-plan kommer i dag

Deadlinen for en aftale var i dag, fredag morgen, hvor selskaberne har overrakt aftalen til den norske olie- og energiminister,Tord Lien.

Jacob Pedersen havde forventet, at Maersk ville få del i mellem 60.000 og 70.000 daglige tønder olie fra feltet i den mest produktive periode, men med aftalen i dag ser Maersk ud til at havne på omkring 50.000. Også selvom der bliver tale om en anlægsinvestering i samme størrelsesorden end før planlagt.

"Det er i underkanten af forventningen," konstaterer Jacob Pedersen.

Stor virak om aftale

Planen er ikke endelig.

Onsdag skrev norske medier, at forhandlingerne var gået så meget i hårdknude, at selskaberne kunne ende med at misse deadlinen for at indlevere udviklings- og driftsplanen til energiministeren. Det kunne ifølge Statoil i værste fald betyde, at selskaberne måtte udskyde planerne om olie fra feltet med et år.

Sverdrup-partner udsender stikpille om forhandlinger

Uenighederne træder også tydeligt frem i det aftalepapir, som parterne har fremlagt fredag. Det Norske Olieselskab har nemlig nægtet at underskrive aftalen, fordi man ikke mener, at værdierne er fordelt rimeligt.

"For Det norske har det hele tiden vært et avgjørende prinsipp at eierandelene i Johan Sverdrup skal fordeles basert på en kombinasjon av volum og verdi. Når det ikke var mulig å komme til enighet med partnerskapet om dette, kan vi heller ikke signere en avtale," skriver Det Norske Olieselskab på sin hjemmeside.

"Det har været et rivegilde uden lige og sidestykke," siger Jacob Pedersen.

"Det er også forventeligt med en så splittet ejerkonstruktion som denne, og der er ingen tvivl om, at de her selskaber har forsøgt til det sidste at skubbe procentsatserne i en for dem favorabel retning. Olieselskaberne er pressede, og med et felt som Sverdrup, som kan holde til meget lave oliepriser, så er det en kage, man meget gerne vil have så stor en bid af som muligt," lyder det fra Jacob Pedersen.

Medie: Sverdrup-plan kan misse deadline

Den midlertidige løsning lyder, at Statoil, som også er operatør på feltet, får 40,0267%, Lundin Norway får 22,12%, Petoro 17,84%, Det norske oljeselskap 11,8933% og Maersk Oil bliver tildelt 8,12%.

"Der er ikke nogen tvivl om, at selskaberne må være ærgerlige over, at der ikke er kommet to steger under dette facit," siger Jacob Pedersen med henvisning til det faktum, at det nu embedsmænd i det norske oliedirektorat, som skal beslutte de endelige procentsatser for ejerskabet.

Forventet produktionsstart på feltet er ifølge Maersk Oil i 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også