Olie på vej til største kvartalsvise prisfald i to år

Prisen på olie er steget en smule tirsdag morgen, men værdien af de sorte kulbrinter har alligevel taget en stor dukkert i kvartalet.
AF RITZAU FINANS

Priserne på råolie er på vej mod det største kvartalsvise prisfald i to år tirsdag morgen. Det sker på trods af stigninger i såvel de amerikanske som europæiske oliekvaliteter mandag aften.

Prisfaldene på olie er opstået trods de ganske store geopolitiske uroligheder i både Ukraine og Mellemøsten, men markedet har på intet tidspunkt stået i en mangelfuld forsyningssituation, og produktionen har samtidig vist sig utrolig stabil. Dermed har de normalt pris-stigende begivenheder ikke standset den faldende tendens.

"Sammenlignet med 2011 og 2012, hvor vi havde problemer med Libyen og Iran, som resulterede i en kraftig stigning i oliepriserne, har vi et ret stabilt marked på trods af de geopolitiske konflikter. Den største forskel mellem nu og da er den stigende råolie-produktion i USA," siger senior råvareanalytiker Hong Sung Ki fra Samsung Futures i Seoul til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 97,10 dollar per tønde mod 96,80 dollar mandag eftermiddag.

Den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 94,30 dollar mod 93,60 dollar per tønde mandag eftermiddag.

Norsk olie-jobfest slut

Olie: Mellemøst-uro giver krusninger på overfladen

Analysehus: Nordsøolien under 100 dollar i mange år

Olieprisen kravler op efter prisfald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter