
Offshoreselskabet Akofs Offshore, der er en del af offshoreinvestoren Akastor ASA, har fået forlænget kontrakten på et Subsea Equipment Support Vessel til brasilianske Petrobras, oplyser selskabet.
Kontrakten løber i fem år og har en værdi på omkring 2,5 mia. norske kroner. Den vil begynde i marts måned næste år og være en forlængelse af den nuværende fem-årige kontrakt med olieselskabet.
Skibet, Skandi Santos, kan installere subsea trees og moduler, der overvåger produktionen i en oliebrønd og arbejde på dybder ned til 2.300 meter.