Fredriksen overvejer at købe mere op i Seadrill

Den norske skibsreder og oliemagnat John Fredriksen overvejer at øge sin aktiepost i olierigselskabet Seadrill, hjørnestenen i Fredriksens forretningsimperium.
Det sker, efter at aktiekursen er faldet markant i løbet af 2014.
"Seadrill er det vigtigste selskab i gruppen. Det er det selskab, hvor jeg vil bruge mest tid og energi i fremtiden, og køb af flere aktier er under overvejelse i lyset af den seneste udvikling i aktiekursen," siger John Fredriksen i ifølge Reuters i et interview med den norske Finansavisen.
Seadrill er målt i markedsværdi verdens største rigselskab, men aktiekursen er i løbet af 2014 dykket 26 procent eller mere end gennemsnittet i forhold til andre globale rigselskaber.
John Fredriksens nærmeste og mangeårige medarbejder Tor Olav Trøim trak sig pludseligt fra bestyrelsen i Seadrill sidste fredag og kun få uger efter, at Trøim også havde forladt sin lederpost i Fredriksens holdingselskab.
Relaterede artikler:
Arktisk boring bremset
For abonnenter
Russisk oligark gled i olien
For abonnenter
Her er Rambølls russiske scenarier
For abonnenter