EnergiWatch

ABB-regnskab med blandede signaler

Driften og resultatet halter hos ABB, som dog kan glæde sig over øget salg, viser kvartalsregnskab.

Foto: ABB

Den svenske industrigigant AAB kom ud af årets andet kvartal med en højere end ventet toplinje og ordreindgang. Til gengæld kom selskabet svagere end ventet ud på driften og bundlinjen i årets andet kvartal.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal, der er offentliggjort onsdag morgen.

ABB landede i andet kvartal en omsætning på 10.190 mio. dollar, hvilket var på linje med de 10.177 mio. dollar, som var konsensus blandt analytikerne ifølge SME Direkt. Det var dog en tilbagegang fra 10.225 mio. dollar i samme kvartal året før.

Det blev vekslet til et driftsresultat (EBITDA) på 1331 mio. dollar og en EBITDA-margin på 13,1 pct. Det skal sammenlignes med analytikernes forventning om er resultat på EBITDA-niveau på 1480 mio. dollar og en margin på 14,5 pct. ifølge SME Direkt.

Det var en tilbagegang fra 2013, hvor EBITDA-resultatet lød på 1561 mio. dollar, og EBITDA-marginen var 15,3 pct.

Bundlinjen viste et overskud på 636 mio. dollar mod ventet 711 mio. dollar ifølge SME Direkt og et resultat på 763 mio. dollar i andet kvartal året før.

På positivsiden kunne ABB notere en stærk ordreindgang, som i andet kvartal lød på 10.567 mio. dollar mod ventet 9768 mio. dollar ifølge SME Direkt. I samme periode sidste år var ordreindgangen 9312 mio. dollar.

ABB går sammen med Volvo om hybridbusser

ABB scorer canadisk milliardordre

Statoil puster liv i 31 år gammelt fund

Tyske transformerkæmper på plads i Nordsøen

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs