250.000 vil have Lego til at droppe Shell-samarbejde

En ny Greenpeace-kampagne skal få Lego til at droppe samarbejdet med Shell, som borer efter olie i Arktis.
AF RITZAU

250.000 personer fra hele verden har på en uge skrevet under på et krav om, at Lego skal droppe samarbejdet med olieselskabet Shell.

Statoils omstridte brønd i Arktis var tør

Kampagnen er igangsat af Greenpeace, der mener, at Lego er med til at blåstemple Shells olieboringer i Arktis, som miljøorganisationen har prøvet at stoppe i flere år.

"Vi arbejder rigtig hårdt på at få Shell væk fra Arktis, og det gør vi blandt andet der, hvor det gør ondt - også i bestyrelseslokalerne," siger kampagnechef hos Greenpeace Birgitte Lesanner til Ritzau.

Ikke noget imod Lego

Hun forklarer, at organisationen ikke har "noget imod Lego som sådan".

"De har bare valgt de forkerte at arbejde sammen med," mener kampagnechefen, som er skuffet over, at den danske legetøjsgigant trods flere samtaler med Greenpeace har valgt at fortsætte samarbejdet med Shell.

I 2011 indgik Lego et samarbejde med Shell og bilfabrikanten Ferrari, som blandt andet indebærer, at man kan finde en kopi af en Shell-tankstation ved trafikskolen i Legoland i Billund, og at Shell sælger små Ferrari-biler lavet af Legoklodser.

Lego: En sag mellem Shell og Greenpeace

Lego har ingen kommentar til sagen over for Ritzau, men tidligere på ugen skrev administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp følgende på koncernens hjemmeside:

"Det er vores faste overbevisning, at denne sag skal håndteres mellem Shell og Greenpeace. Vi er kede af, at Lego-brandet som her bliver anvendt som et redskab i en tvist mellem organisationer".

Men Legos opfattelse af, at det er en sag mellem Shell og Greenpeace, holder ikke, mener miljøorganisationen.

"Det er en rigtig vigtig del af Shells forretningsstrategi, at hvis de vil fortsætte deres arbejde i Arktis, så skal de have folkelig opbakning, og det får de via deres samarbejde med Lego".

"Så selvom Lego siger, det ikke har noget med dem at gøre, så må vi sige, at det har meget med dem at gøre," siger Birgitte Lesanner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også