USA åbner de første raffinaderier siden 2008

Den stigende amerikanske produktion af olie betyder, at USA senere i 2014 kan åbne sine første to nybyggede olieraffinaderier siden 2008.
Det skriver U.S. Energy Information Administration i sit nyhedsbrev.
Her peger EIA også på, at produktionen i januar i år var på 17,9 millioner tønder olie om dagen, hvilket var 100.000 tønder mere end på samme tidspunkt i 2013.
Antallet af raffinaderier i USA var dog faldet med et enkelt i forhold til januar 2013, men nu ser det altså ud til, at den udvikling snart vender.
Det er den stigende produktion af råolie fra det nye Bakken felt i North Dakota og Eagle Ford i det sydlige Texas, som har fået energiselskaberne til at sætte penge i nye anlæg. Kinder Morgan regner med at starte et anlæg op til en produktion på 50.000 tønder om dageni i Houston i November, og Dakota Prairie Refining LLC regner forventer at starte et anlæg op til 20.000 tænder om dagen i Dickinson i North Dakota i December.