OW Bunker på børsen til 145 kr per aktie

OW Bunker, der er børsklar fredag, har fastsat sin udbudskurs til 145 kr. per aktie. Det meddeler selskabet via fondsbørsen.
AF RITZAU FINANS

Danmark har fået endnu et oliefokuseret selskab på børsen. Med udbudskursen er selskabets markedsværdi sat til 5332 mio. kr. Børsnoteringen vil give et bruttoprovenue på 110 mio. kr., hvilket svarer overens med de tidligere udmeldinger.

"Vi er meget tilfredse med og stolte af den betydelige interesse, vi har oplevet fra private og institutionelle investorer i Danmark samt fra internationale investorer. Vi ser det som en anerkendelse af de resultater, vi har opnået hidtil, og som et stærkt udtryk for tillid til vores virksomhed fremadrettet, og jeg byder de mere en 20.000 nye aktionærer velkommen," skriver administrerende direktør Jim Pedersen i meddelelsen.

Samlet er der udstedt 758.621 nye aktier mens storaktionæren Altor Fund II har sat 17,9 mio. aktier til salg. Der ud over er der en overallokeringsret på 2,9 mio. aktier, der løber frem til 25. april.

Ugebrev: OW Bunker har relativ lav soliditet

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

20500 nye aktionærer

Udbuddet har givet OW Bunker 20.500 nye aktionærer, hvor af 15 pct. af de udbudte aktier er gået til private investorer i Danmark og 85 pct. er gået til danske og internationale institutionelle investorer. Altor Funds II sidder efter sit salg på 42,8 pct. af OW Bunker. Det tal kan falde til 35 pct., hvis overallokeringsretten udnyttes fuldt ud.

I forbindelse med prospektet var aktierne budt ud i intervallet 120 til 150 kr. per aktie.

Tidligere har Alm. Brand Markets anbefalet at tegne aktier i intervallet 125 til 130 kr. mens Jyske Bank har anbefalet 130 kr.

"Vi anbefaler investorerne at deltage i børsnoteringen med bud i dette interval," skrev Alm. Brand Markets om sin anbefaling og pegende på, at markedet for brændstof er forholdsvist stabilt, og det kan som tommelfingerregel forventes at vokse på omkring samme niveau som globalt BNP.

"På udbudssiden er markedet meget fragmenteret, og vi ser gode muligheder for, at OW Bunker fortsætter med at tage markedsandele. OW Bunker guider om 10 pct. volumenstigning i 2014. Vi vurderer dette som realistisk, og at det vil løfte bundlinje-resultatet med 15 pct.," skrev Alm. Brand.

Avis: OW Bunker klar med prospekt tirsdag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også