Shell søsætter verdens største fartøj
Energikæmpen Shell har lanceret verdens største fartøj i Sydkorea - et tankskib-formet anlæg, der skal være med til at producere flydende naturgas om få år.
Fartøjet kan ikke betegnes som et skib, da det ikke selv kan sejle, men i stedet må trækkes. Men dets mål er imponerende.
Det er sydkoreanske Samsung Heavy Industries, der står bag byggeriet af fartøjet "Prelude", der måler 488 meter. Det er længere end højden på Empire State Building i New York.
Shell-topchef: Ekstremt svært at forsyne verden med energi
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Det ventes, at fartøjet kan producere 3,6 mio. ton flydende naturgas hvert år, og anlægget har kapacitet til at opbevare, hvad der svarer til indholdet af omkring 175 olympiske swimming pools.
Med sine 74 meter i bredden og 110 meter i højden kommer fartøjet til at veje mere end 600.000 ton, når det er fuldt lastet. Og det fortrænger samme mængde vand som seks af verdens største hangarskibe.
Det flydende kæmpeanlæg skal efter planen være færdigbygget i september 2016, og fartøjet skal operere ud for Australiens nordvestlige kyst i omkring 25 år.
Fartøjet er bygget til at kunne modstå alt slags vejr - blandt andet de mest kraftfulde kategori fem cykloner.
Shell afskriver brønd i Norskehavet
Udsigt til Westminster sætter Shell-hovedkvarter på standby

Relaterede artikler:
Iran kurtiserer vestlige olieselskaber
For abonnenter
OPEC er i krise
For abonnenter