DONG og Mærsk-slagsmål nærmer sig afgørelse

Det lyder af peanuts, men handler om millioner.
Sidste måned skrev EnergiWatch, at Energiklagenævnet har stadfæstet en dom, som gør det billigere for blandt andet Mærsk at sende gas gennem DONG's rør fra Nordsøen og ind til den jyske vestkyst.
DONG taber milliardstrid til Mærsk
Nu lyder det fra Energitilsynet, at man i starten af det nye år vil beslutte, præcis hvor meget billigere det bliver.
Det står dog fast, at prisen sænkes fra 10 øre pr. transporteret kubikmeter gas til et sted i mellem 5 og 7 øre.
For hver øre, prisen sænkes, går DONG - som ejer infrastrukturen - glip af årlige indtægter på 50 mio. kr., og dermed er det spørgsmålet til 100 mio. kr. årligt, som Energitilsynet nu skal tage stilling til.
Spørgsmålet til 100 mio. kr. tilbage i Mærsk/DONG-strid
Utilfredse på forhånd
Det står dog allerede nu klart, at ingen af parterne er tilfredse med prisen, allerede inden Energitilsynet har præciseret den.
Ingen Mærsk-jubel efter sejr over DONG
Dong: Ikke den afgørelse vi havde håbet på
Mærsk mener nemlig, at prisen bør sænkes til ca. 3 øre pr. kubikmeter gas, mens DONG mener, at det nuværende niveau på 10 øre er "rimeligt", sådan som loven foreskriver.
Sagen, som Energistyrelsen og siden Energiklagenævnet har behandlet, omhandler en konkret kontrakt i mellem Maersk Energy Marketing A/S (MEMAS) og DONG, men afgørelsen får også betydning for det fremtidige prisniveau i Nordsøen.
Med en volumen på 5 mia. kubikmeter gas i 2011, er der tale om en årlig indtægt på 500 mio. kr. til DONG med det nuværende prisniveau.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Fakta: Upstream-sagen
2011: Mærsk afprøver de priser, som DONG tager for transport af naturgas i Nordsøen. Priserne sænkes herefter fra 13 til 10 øre pr. m3.
2012: Mærsk mener ikke, at det er nok og påklager en konkret kontrakt til Energitilsynet, som sænker prisen til et sted i mellem 5 og 7 øre pr. m3 naturgas. Begge parter er utilfredse og anker til Energiklagenævnet.
2013: Energiklagenævnet - sidste instans før domstolene - stadfæster Energitilsynets vurdering fra 2012, men tilsynet får samtidig besked på at fastsætte en præcis pris - og ikke et prisinterval.
2014: Energitilsynet kommer i januar 2014 med den præcise pris, som DONG må opkræve.
Relaterede artikler:
Lektor: DONG-nederlag godt for Nordsøen
For abonnenter
Ingen Mærsk-jubel efter sejr over DONG
For abonnenter