Konsortium vinder gigantisk oliekontrakt i Brasilien

Godt nok var det uden reel konkurrence, men alligevel kunne et konsortium af fem store olieselskaber i går erklære sig som vindere af en af de største oliekontrakter nogensinde.
Det skete, da Libra-oliefeltet ud for den brasilianske kyst - som menes at indeholde mellem otte og 12 mia. tønder olie, der ligger gemt i det såkaldte pre salt-lag - blev auktioneret bort sent mandag dansk tid.
Her var det allerede fastlagt, at det statslige brasilianske olieselskab Petrobras skulle have en andel, men samtidig kom det frem, at resten af konsortiet består af en alliance mellem hollandske Shell, franske Total og de to kinesiske olieselskaber CNPC og CNOOC.
Selv om der har været stor debat og interesse for det brasilianske oliefelt, så endte det dog med, at konsortiet vandt buddet uden konkurrence, da seks andre deltagere i budrunden endte med ikke at indlevere bud, skriver nyhedssitet BNamerica.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Solid betaling
Fordelingen af licensen ender nu med, at Petrobras får en andel af operatørlicensen på 40 pct. (10 pct. mere end, hvad den brasilianske regering havde sat som minimum), mens Shell og Total får hver 20 pct. Endelig får de to kinesiske selskaber hver 10 pct.
Potentialet for Libra-feltet er så stort, at feltet ifølge de brasilianske myndigheder vil kunne producere omkring en mio. tønder olie om dagen - det svarer til ca. halvdelen af Brasiliens samlede produktion i dag.
Maersk Oil tvivler på brasiliansk guldåre
Det kræver dog også massive investeringer for at få olien op af undergrunden - op til 180 mia. dollar over 35 år, viser beregninger fra det brasilianske olieagentur.
Den brasilianske stat har samtidig taget sig godt betalt for licensen. Oliekonsortiet betaler et såkaldt "signing fee" på 6,5 mia. dollar, og samtidig har det forpligtet sig til at afstå 41,65 pct. af olieproduktionen til staten.
Auktionen af licensen har mødt kritik i befolkningen og har medført strejker og uro på gaderne, fordi mange er imod, at staten sælger de fossile resourcer til udenlandske selskaber.
Brasiliansk oliemastodont ramt af strejke
Relaterede artikler:
Maersk Oil tvivler på brasiliansk guldåre
For abonnenter