Atlantic Petroleum-topchef klar til Norge

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum har udset sig Norge, som ifølge direktøren ligger i den absolutte top af attraktive boringsområder.
Foto: Harald Pettersen - Statoil
Foto: Harald Pettersen - Statoil
AF RITZAU FINANS

Nordsøen ligner så småt et modent område i forhold til forekomsten af olie, og derfor er færøske Atlantic Petroleum gennem det seneste år begyndt at kigge efter andre attraktive områder. Det har de fundet oppe i det norske fjeldland.

Det siger administrerende direktør i Atlantic Petroleum, Ben Arabo, i forbindelse med Investordagen 2013 arrangeret af Dansk Aktionærforening.

"Det, der er sket det sidste år, er, at vi er gået ind i Norge. Det har vi gjort, fordi geologien er god. Gennemsnitsfundet af olie- og gasressourcer er god i forhold til andre potentielle områder. Norge ligger absolut med i toppen af attraktive boringsområder, og den gevinst forsøger vi at hente en andel af," siger Ben Arabo.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Når den administrerende direktør ser meget optimistisk for Atlantic Petroleums muligheder i Norge, skyldes det blandt andet, at forekomsten af olie i Nordsøen ikke længere har samme omfang som tidligere.

"Nordsøen er et meget modent område, hvor man har boret igennem mange år. Forekomsten af resterende olie er ikke den samme, som det har været tidligere. Men det er dog stadig et godt område for os, selvom vi selvfølgelig er en lille spiller blandt større aktører," siger Ben Arabo.

DONG: Ikke den afgørelse vi havde håbet på

Ingen Mærsk-jubel efter sejr over DONG

DONG taber milliardstrid til Mærsk 

Atlantic Petroleum er ved siden af sine projekter i Norge i gang med at udbygge sine felter i den britiske del af Nordsøen - nærmere bestemt i Orlando og Kells. I de britiske felter har Ben Arabo pæne forventninger til en endnu større produktion, som i sidste ende vil kunne gavne selskabets vækst fremadrettet.

Ben Arabo nævner, at selvom Petroleum Atlantic er børsnoteret i Danmark, så kan han ikke finde sammenlignelige selskaber blandt selskaberne på den danske fondsbørs.

"I stedet prøver vi mere at vurdere os selv i forhold til især norske selskaber, hvor vi føler, at vi kan finde flere ligheder. En storspiller som A. P. Møller-Mærsk er jo en helt anden størrelse end vi er, så dem kan vi ikke begynde at vurdere os selv i forhold til," understreger Ben Arabo.

Det færøske olieselskab kom ud af første halvår i 2013 med en omsætning på 214,2 mio. kr. I samme periode i 2012 lød omsætningen på 279,4 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også