Nyt oliefund i Johan Sverdrup

Statoil og Lundin Petroleum har fundet et nyt oliefelt i Johan Sverdrup, licens PL 501, hvor Lundin Petroleum og Statoil begge ejer 40 pct. og Maersk ejer 20 pct., skriver Dagens Næringsliv.
Fundet blev gjort i afgrænsningbrønden 16/5-4, hvor der er tale om en oliekolonne på seks meter af fremragende kvalitet, fastslår Statoil og Lundin Petroleum. Det norske Oljedirektoratet melder samtidig, at selskaberne har fundet et noget tyndere oliereservoir i samme brønd, der ligger sydvest i Johan Sverdrup-feltet.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Brønden blev boret til 2.075 meter under havets overflade, med en havdybde på 108 meter.
Hensigten med brønden var ifølge avisen at afgrænse Johan Sverdrup-fundet ved at undersøge tykkelse, egenskaber og dybden til reservoiret, samt at fastsætte højden på oliekolonnen og afklare graden af olie/vand-kontakt.
Det nye fund går også ind over PL265-feltet, hvor Statoil ejer 40 pct., Petoro sidder på 20 pct., Det norske oljeselskap ejer 20 pct. og Lundin har 10 pct., ifølge Dagens Næringsliv.
Statoil finder ny gas i Barentshavet