EU og Rusland har indgået en aftale om, at det statslige energiselskab Gazprom kan få lov til at bruge den 470 km lange tyske rørledning OPAL til at sende gas ned i Europa.

Det skriver Reuters på baggrund af en udtalelse fra den russiske energiministers talskvinde.

"Energiministeriet og EU har indgået en aftale om OPAL-ledningen. Aftalen er tilfredsstillende for begge parter. Målet er at underskrive en endelig kontrakt ved udgangen af oktober," udtaler vedkommende til Reuters.

Gassen siver ud af Europa

Aftalen er således foreløbig kun "politisk" og mangler altså endnu lovmæssig godkendelse. Ingen fra EU Kommissionen har ønsket at kommentere aftalen, skriver nyhedsbureauet.

Kører på halv kraft

Baggrunden for aftalen er, at russerne har presset på i flere måneder for at få lov at bruge rørledningen, der trækker sig fra det nordlige Tyskland og ned til den tjekkiske grænse.

Rørledningen er forbundet med den store Nord Stream-rørledningen, der forbinder Rusland med Europa via Østersøen, og som ejes af et konsortium med Gazprom i spidsen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Hidtil er det dog blevet afvist af EU på grund af unionens tredje energipakke, som forsøger at øge konkurrence på gasmarkedet og samtidig begrænse selskaber, der allerede dominerer på leveringssiden, fra også at kontrollere transportsystemet.

Begrænsningerne har været med til at betyde, at Gazprom kun har leveret halvdelen af den gas via Nord Stream-ledningen, som ledningen har kapacitet til.

"Vi håber, at fornuften og logikken vil vinde, og at rørledningerne ikke skal ligge tomme," lød det tidligere på året fra Gazproms næstkommanderende, Alexander Medvedev.

Nu lader det altså til, at selskabet har fået sin vilje, om end der endnu ikke er oplysninger om, hvorvidt der er begrænsninger for gastransporten i aftalen.

Det er dog ikke kun EU-begrænsningerne, der har skruet ned for den russiske gashane. Det amerikanske skifergas-boom har ført til lavere priser, ligesom Gazprom har de seneste år været presset af både flydende naturgas fra især Norge og Qatar.

Gazprom har dog forventninger om, at markedet vil rette sig, og at der i 2020 vil være et yderligere europæisk gasbehov på mellem 60-80 mia. m3, fordi EU's egne reserver mindskes.

Gazprom-nederlag kan hjælpe blødende DONG-forretning