Gazprom-nederlag kan hjælpe blødende DONG-forretning

En tysk voldgiftsejr over russiske Gazprom er guf i DONG's kamp for at forhandle sig til bedre gaskontrakter. De japanske vælgere kan dog skade netop handelsforretningen, siger analytiker.
Foto: SaudiAramco
Foto: SaudiAramco

Tyske RWE har over for russiske Gazprom trukket det længste strå i en dyrebar gas-tvist, og det er godt nyt for DONG's egne genforhandlinger, der netop nu er i fuld gang.

Ud af i alt otte tabsgivende aftaler har det statsejede selskab genforhandlet tre kontrakter med bl.a. Gazprom, mens fire kontrakter netop nu er i gang med at blive genforhandlet.

DONG finder gas vest for Shetland 

I den proces kan DONG glæde sig over, at RWE har vundet en voldgift over Gazprom. Sejren betyder ifølge det russiske nyhedsbureau Rianovosti, at Gazprom har indvilliget i at tilbagebetale en mia. euro tilbage det tyske selskab, fordi de olieindekserede gaspriser er blevet justeret med tilbagevirkende kraft.

"RWE-dealen lover godt for fremtidige forhandlingsresultater," skriver Jakob Magnussen, DONG-analytiker i Danske Bank, i en mail til EnergiWatch.

Britisk minister skamroser DONG

Så kom DONG's store norske frasalg

Britisk DONG-chef: Vi taler med Vestas 

DONG har gaskontrakter med Gazprom, Iberdrola, Wintershall og Wingas og DUC. Det er ikke muligt at kortlægge, hvilke parter der forhandles med på nuværende tidspunkt.

"DONG siger ikke noget omkring kontrakt-genforhandlinger, ud over at det ser godt ud eller forløber planmæssigt, og at der formentlig kommer en ekstra-ordinær indtægt på en mia. kr. inden for en overskuelig fremtid," forklarer Jakob Magnussen.

En række europæiske energiselskaber sidder i samme knibe som det danske selskab. Inden krisen ramte i 2008, CO2-kvoterne nåede lavpunktet og kulpriserne dykkede som følge af, at skifereventyret i Nordamerika eksploderede, blev der over hele Europa tegnet langvarige kontrakter, som siden har vist sig ekstremt tabsgivende.

Derfor har mange selskaber forsøgt at genforhandle aftaler, bl.a. gennem voldgiftsdomstole, som den RWE for nylig har trukket sig sejrrigt ud af. Hvor store de reelle tab er på de enkelte kontrakter vil selskaberne ikke ud med, men det er ingen hemmelighed, at gaskontrakterne har påført mange europæiske energiselskaber og ikke mindst DONG store tab.

Der har været bekymring for om DONG's forhandlingsmæssige muskelkraft i forhold til enorme spillere som bl.a. Gazprom og E.ON ville hæmme selskabets chancer for at genforhandle med succes. Den bekymring har topchef Henrik Poulsen imidlertid afvist over for Berlingske tidligere i år.

Japanske konsekvenser

Næsten halvdelen af DONG's samlede omsætning genereres af divisionen Energy Markets, hvor gaskontrakterne er et centralt element. Netop Energy Markets, der fyldte 47 pct. af omsætningen i jammeråret 2012 og diskerede op med et underskud på 4,6 mia. kr., har haft det hårdt gennem krisen.

I Japan har premierminister Shinzo Abe fra det Liberaldemokratiske Parti, LDP, for nylig vundet flertallet i landets Overhuset i landets parlament, og det kan på både godt og ondt have betydning for DONG, påpeger Jakob Magnussen.

På den ene side kan sejren gavne DONG's gas-værker, fordi Abe har seriøse planer om at genstarte landets flåde af kernekraft-værker. Det vil ifølge Magnussen sende efterspørgslen efter gas ned, da gas var det alternative strømbrændsel da kraftværkerne lukkede.

"Det vil alt andet lige medføre lavere gas priser. Lavere gaspriser vil betyde, at marginerne på gas-værker, i forhold til kulværker, kan få lidt medvind," siger analytikeren.

Udsigten til lavere priser er imidlertid skidt nyt for den blødende handelsforretning.

"Lavere gaspriser vil være skadeligt for DONG's gas-handelsforretning, da det vil trække i retning af et højere olie-gas spread," forklarer Magnussen, som tilføjer, at DONG gennem risikoafdækning har elimineret en stor del af deres ekspoering til olie-gas spændet.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også