
En stribe olieselskaber verden over, heriblandt Maersk Oil og amerikanske ConocoPhillips, ser store muligheder i at bore i havbunden ud for Nordvestgrønland.
Det skriver Berlingske, som fortæller, at der anslået er godt seks mia. tønder olie og gas i området.
"Vi venter at beslutte inden udgangen af 2014, hvorvidt potentialet er tilstrækkeligt til at foretage en boring. Vi ser et stort potentiale i Baffinbugten," siger Lars Nydahl Jørgensen, efterforskningschef i Maersk Oil, til Berlingske.
Mærsk: Vi har den lovede olie – nu skal den bare op
Statoil lover stort udbytte fra kæmpe oliefelt
Brasiliens oliemilliardær nummer 1 tæt på konkurs
Nogle kommer til at starte
Maersk Oil er ifølge Berlingske i gang med at analysere data indsamlet fra sin licens i området. Det svære klima og den ikke-eksisterende infrastruktur gør boringerne ekstremt dyre, én prøveboring koster omkring en mia. kr. Derfor, siger Lars Nydahl Jørgensen, vil det kræve et stort fund, hvis Maersk skal udbygge til et oliefelt.
De høje investeringsudgifter skræmmer dog ikke. Udover Maersk har skotske Cairn, norske Statoil, britiske Shell og Tullow, franske GDF, amerikanske ExxonMobil og ConocoPhillips og DONG Energy, licenser i området.
"Der er store muligheder for, at prøveboringerne ved Vestgrønland kommer i gang igen. Nogle af selskaberne vil beslutte at starte," siger Roy H. Leadholm, efterforskningschef i ConocoPhillips og formand for sammenslutningen Greenland Oil Industry Association, til Berlingske.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch