DONG lægger trecifret millionordre hos Maersk

DONG Energy og Maersk Drilling har netop indgået kontrakt om ni måneders brug af den transportable boreplatform Maersk Resolve.
Borearbejdet i Nordsøen er sat til begyndelse i august med forventet afslutning i juni næste år, og har en anslået værdi på 58 mio. dollar, godt 336 mio. kr.
"Vi er meget tilfredse med at indgå den her kontrakt med DONG Energy, en af vores nøglekunder i Nordsø-området," siger Claus V. Hemmingsen, CEO hos Maersk Drilling i en pressemeddelelse.
Efter kontrakten med DONG er det ifølge Maersk Drilling planen, at Maersk Resolve-riggen efter et standardeftersyn, fortsætter borearbejdet på fem DONG-ejede brønde i Nordsøen. Et arbejde de to selskaber indgik en kontrakt om i marts 2012 og som forventes at vare to år.
"Maersk Resolve vil nu arbejde med DONG Energy hele vejen igennem tredje kvartal af 2016, og vi ser frem til at være med til at skabe værdi med DONG Energy på mange af deres interessante felter, inklusive det højt profilerede Hejre-felt," siger Claus V. Hemmingsen.
Maersk Resolve arbejder lige nu i den britiske del af Nordsøen. Platformen transporteres direkte til DONG-felterne efter arbejdet er afsluttet, oplyser Maersk.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Fredriksen-selskab i kæmpe sale-and-leaseback-aftale
For abonnenter
Maersk Drilling: Flere muskler skal lokke kunderne
For abonnenter