Massiv prisstigning på egyptisk uro

Der er massive prisstigninger på råolie onsdag morgen. Uroen i Egypten får nervøsiteten frem til overfladen i oliemarkedet, og med et ultimatum fra det egyptiske militær hængende over et marked, som i forvejen var indstillet på faldende olielagre, sikrer investorerne sig gennem opkøb af oliekontrakter.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 105,20 dollar mod en pris på 103,40 dollar tirsdag ved 17-tiden. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 102,05 dollar, hvor en tønde tirsdag eftermiddag kostede 99,00 dollar.
Egyptisk uro kan skabe prishop på olie
Den geopolitiske uro i Mellemøsten fortsætter med at ryste oliemarkedet. Det egyptiske militær meddelte tirsdag aften, at hæren vil suspendere forfatningen og opløse parlamentet, hvis ikke den politiske krise er løst senest onsdag. Men præsident Muhamed Mursi står fast og kræver, at militæret trækker sit ultimatum tilbage.
Sent tirsdag gik præsidenten på tv og bekendtgjorde, at han ikke har i sinde at træde af: Han har vundet et frit valg og er derfor landets legitime leder, lød det.
Fra oppositionen side mener man, at præsident Mohamed Mursi opfordrer til borgerkrig ved at afvise at forlade sit embede - til trods for de massive protester mod ham.
Markedet frygter, at krisen vil give problemer for sejladsen gennem Suez-kanalen, hvorigennem der dagligt transporteres 2,25 mio. tønder olie fra Mellemøsten.
Senere onsdag offentliggøres de ugentlige lagertal fra det amerikanske energiministerium.
Maersk Drilling: Ældre forretninger kan komme til salg
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Maersk Drilling: Ældre forretninger kan komme til salg
For abonnenter