Atlantic Petroleum har stærk produktion

Atlantic Petroleum hev 67.000 tønder olieækvivalenter op af jorden i maj, fortæller selskabet i en pressemeddelelse mandag morgen, og dermed fortsætter den pæne statistik, som selskabet har holdt indtil nu i 2013.
Med majs produktion, der svarer til en gennemsnitlig daglig produktion på 2161 tønder olieækvivalenter, er den samlede produktion år til dato oppe på 327.000 tønder olieækvivalenter svarende til 40,9-45,1 pct. af produktionsforventningerne til hele året.
Oliegiganter vil investere milliarder i Alaska
For hele 2013 venter Atlantic Petroleum nemlig en produktion på 725.000-800.000 tønder olieækvivalenter. Forventningen blev opjusteret fra tidligere 700.000-800.000 i forbindelse med regnskabet for første kvartal i sidste uge.
I 2012 producerede Atlantic Petroleum 928.000 tønder olieækvivalenter.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Oliegiganter vil investere milliarder i Alaska
For abonnenter