Olieprisen næsten uændret efter svage IEA-udsigter opvejer amerikanske salgsdata

Samtidig forventer analytikerne fortsat, at risikoen for en større mellemøstlig konflikt vil fortsætte med at påvirke råvarepriserne.
Olieprisen blev torsdag styrket af et større end forventet fald i det amerikanske detailsalg, som gav anledning til håb om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snart vil begynde at sænke renten. | Foto: Angus Mordant
Olieprisen blev torsdag styrket af et større end forventet fald i det amerikanske detailsalg, som gav anledning til håb om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snart vil begynde at sænke renten. | Foto: Angus Mordant
AF MARKETWIRE

Olieprisen stiger en smule fredag men er tæt på uændret siden torsdag eftermiddag. Det skyldes, at forhåbningerne om en tidligere end forventet rentenedsætning, som kan styrke olieefterspørgslen, opvejes af en prognose om aftagende efterspørgsel fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 82,77 dollar mod 82,60 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,08 dollar mod 77,72 dollar fredag eftermiddag.

Olieprisen blev torsdag styrket af et større end forventet fald i det amerikanske detailsalg, som gav anledning til håb om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snart vil begynde at sænke renten. Rapporten fra det amerikanske handelsministerium viste, at detailsalget faldt med 0,8 pct. i januar. Det største fald siden februar 2023.

Dette blev dog opvejet af det Internationale Energiagentur, IEA, der torsdag sagde, at væksten i den globale olieefterspørgsel er ved at miste momentum, og nedjusterede sin vækstprognose for 2024.

Samtidig forventer analytikerne fortsat, at risikoen for en større mellemøstlig konflikt vil fortsætte med at påvirke råvarepriserne.

”Mens vi holder øje med renteudviklingen, vil investorerne fortsat vurdere, om geopolitiske risici i Mellemøsten vil smitte af på forsyningskæderne for råolie,” siger Hiroyuki Kikukawa, der er præsident for NS Trading.

Israelske styrker sagde torsdag, at de havde angrebet det største fungerende hospital i Gaza, mens optagelser viste kaos, råb og skud i mørke korridorer fyldt med støv og røg. Samtidig udtalte Hizbollah, at man torsdag affyrede snesevis af raketter mod en nordisraelsk by som et ”foreløbigt svar” på drabet på 10 civile i det sydlige Libanon.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også