IEA: Efterspørgsel mister momentum - ser muligt overskud på oliebalancen

”Den ekspansive vækstfase for den globale olieefterspørgsel efter pandemien har i store træk udspillet sin rolle,” lyder det fra IEA
Foto: Angus Mordant
Foto: Angus Mordant
AF MARKETWIRE

Væksten i den globale olieefterspørgsel taber momentum, mens forsyningerne uden for Opec+ fortsætter med at stige.

Det kan potentielt efterlade markederne med overskydende olieforsyninger, vurderer Det Internationale Energiagentur, IEA.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge månedsrapporten fra IEA faldt væksten i den globale olieefterspørgsel med omkring 35 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med de foregående tre måneder, hvilket var drevet af en opbremsning i Kina.

I 2024 fortsætter IEA med at vente en stigning i den globale efterspørgsel på 1,2 mio. tønder om dagen. Det er halvdelen af væksten sidste år.

”Den globale olieefterspørgselsvækst taber momentum. Den ekspansive vækstfase for den globale olieefterspørgsel efter pandemien har i store træk udspillet sin rolle,” lyder det fra IEA ifølge Bloomberg.

Samtidig har forsyningerne fra lande uden for Organisationen af Olieproducerende Lande og allierede, Opec+, kurs mod at stige med 1,6 mio. tønder om dag. Det vil være drevet af USA, Brasilien, Canada og Guyana.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også