Olieprisen i fortsat højt niveau på advarsel om mangel på forsyninger

Den dystre prognose så dagens lys dagen efter Organisationen af Olieproducerende Lande, OPEC, og USA begge sagde, at de ligeledes så det globale forbrug overstige produktionen.
Prisen på den amerikanske WTI-olie er steget 13 pct i løbet af de seneste tre uger. | Foto: Fabian Bimmer
Prisen på den amerikanske WTI-olie er steget 13 pct i løbet af de seneste tre uger. | Foto: Fabian Bimmer
AF MARKETWIRE

Olieprisen fastholder sit høje prisniveau og er klatret mod en ti måneders top, efter det Internationale Energiagentur, IEA, har advaret om forsyningsmangel.

Efterspørgslen er højere end udbuddet, og IEA’s fremskrivninger tegner til, at der dagligt vil mangel 1,2 mio. tønder råolie i gennemsnit for at kunne dække forbruget i andet halvår.

Det skriver Bloomberg News.

Den dystre prognose så dagens lys dagen efter Organisationen af Olieproducerende Lande, OPEC, og USA begge sagde, at de ligeledes så det globale forbrug overstige produktionen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 92,32 dollar mod 92,38 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 88,95 dollar mod 89,17 dollar tirsdag eftermiddag.

Med de nye prognoser fortsætter oliepriserne med at ligge på et højt niveau - efter en stigning, der blev påbegyndt i midten af juni, da Saudi-Arabien og Rusland begrænsede udbuddet, mens både amerikansk og kinesisk efterspørgsel viste sig relativt modstandsdygtig.

Prisen på den amerikanske WTI-olie er steget 13 pct i løbet af de seneste tre uger.

De amerikanske råolielagre steg ellers overraskede i sidste uge. Tal fra det amerikanske energiministerium onsdag viste, at lagrene steg med 4 mio. tønder onsdag eftermiddag mod et ventet fald på 2 mio. tønder. Men plusset kommer efter fire uger, hvor forsyningerne er svundet ind med små 26 mio. tønder olie.

”Det tager mere end et enkelt datapunkt at vælte fortællingen om den knappe forsyning,” siger Yeap Jun Rong, markedsstrateg hos IG Asia, til Bloomberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også