Total vil åbne op for årtiers miljødata: Opfordrer sektoren til det samme

Tanken bag den offentlige portal til miljødata er at styrke det danske havmiljø og modvirke biodiversitetskrisen.
Foto: Eric Gaillard
Foto: Eric Gaillard

Miljødata for de sidste 30 år fra Total Energies bliver nu frit tilgængeligt for alle interesserede.

På vegne af Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har den franske olie- og gaskoncern og teknologivirksomheden DHI udviklet portalen North Sea Environmental Portal, hvor tre årtiers havmiljødata bliver offentliggjort ved udgangen af 2024.

Det skriver Total Energies i en pressemeddelelse. DUC har siden 1980 overvåget havmiljøet og samlet data ind om blandt andet bundforhold, vandkvalitet, fisk og andre dyre og organismer. Myndighederne har haft adgang til dataen, som nu også bliver tilgængelig for forskere og offentligheden.

”Havet skal beskyttes bedst muligt. Vi har en kollektiv forpligtelse til at passe på havmiljøet, og for at kunne det, har vi brug for viden,” udtaler Katrina Povidisa-Delefosse, Senior Environment Advisor hos TotalEnergies EP Danmark og Ph.d. i Marinebiologi, og fortsætter:

”Energivirksomheder som Total Energies sidder med store mængder data, som kan komme andre til gode, hvis de bliver offentligt tilgængelige. Vi håber at mange flere fra energisektoren vil bidrage til portalen, så vi sammen kan skabe et endnu bedre billede af livet i Nordsøen.”

Parterne bag pointerer samtidig, at databasen kan bruges som et værktøj til, når den nyligt vedtagne aftale om 9 GW havvind skal opføres, da der vil være skærpede krav til bæredygtighed og monitorering af havbunden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også