Det er ikke småpenge, der bliver bedt om i den verserende genforhandling af havvindkontrakter i New York. Ørsted anmoder afregningsprisen på Sunrise Wind hævet med 27 pct. til 139,99 dollar/MWh (96,8 øre/kWh). Mens Equinor og BP vil have mellem 35-66 pct. mere for sine tre havmølleprojekter i New York til priser mellem 159,64-190,82 dollar/MWh (110,4-132 øre/kWh).

Det fremgår af et høringssvar fra delstatens energiagentur, Nyserda.

Hvad det kan oversættes til i penge, afhænger af produktionen. Men såfremt den bliver, hvad myndighederne forventer, svarer det til, at det danske energiselskab spørger om knap 2,9 mia. dollar (20 mia. kr.) mere for strømmen over Sunrise Winds 25 års kontraktperiode. Mens den norsk/britiske olieduo er noget mere ambitiøse i deres ønske, der beløber sig til godt 22,4 mia. dollar (155 mia. kr.).

Walk away-scenarier

Anmodningen om at få de mange ekstra milliarder skrevet ind i de allerede gældende kontrakter sker som konsekvens af, at projekterne ifølge udviklerne ellers ikke er økonomisk holdbare. Foruden stigende renter og materialeomkostninger er det især inflationen, der har udhulet projektøkonomien.

Det argument blev tydeliggjort i sidste uge. Her varslede Ørsted en nedskrivning på op til 15 mia. kr. på sine havvindprojekter i USA. Heriblandt Sunrise Wind, hvor energiselskabet allerede i januar nedskrev værdien af sin halvpart med 2,5 mia. kr. I sidste måned afskrev medejeren Eversource 331 mio. dollar (2,3 mia. kr.) på sin havvindforretning, hvor projektet i New York udgør halvdelen.

Hvad konsekvensen kan blive, såfremt afregningspriserne ikke bliver højere, har udviklerne gjort nogenlunde klar. I sidste måned slog BP’s topchef, Bernard Looney, således fast, at han ”ikke vil udvikle projekter, der ikke efterlever vores afkastkrav”, der for briternes vedkommende er på 6-8 pct.

Ørsted har hidtil været mindre bastande i deres udmeldinger. Men i forbindelse med sidste uges varsel konstaterede adm. direktør Mads Nipper til EnergiWatch, at energiselskabet ”selvfølgelig ser på walk away-scenarier” for de projekter, der ser ud til at at give tab. Hvilket er den udsigt, topchefen har, når han spejder ud over vandet i New York.

Billig nødudgang

At det ikke nødvendigvis er tomme trusler indikeres af, at Avangrid i juli købte sig ud sin kontrakt på Commonwealth Wind-projektet i Massachusetts. Annulleringen kostede Iberdrola-selskabet en bod på 48 mio. dollar (332 mio. kr.) 

Det vil formentlig være endnu billigere for projektmagerne i New York at gøre kunsten efter, eftersom prisen for ikke at efterleve kontrakterne synes at være på 5000 dollar/MW. Dermed vil prisen for Ørsted og Eversource være 4,4 mio. dollar (30 mio. kr.), mens Equinor og BP ville skulle betale 16,5 mio. dollar (114 mio. kr.) for at komme ud af kontrakterne på alle deres tre projekter.

Det bemærker i hvert fald en sammenslutning af forbrugere og den regionale sammenslutning af forsyningsselskaber i New York. 

I et høringssvar harcelerer de over, at udviklerne derfor kan slippe alt for billigt om at ”holde den delstatslige politik som gidsel og kræve at Kommissionen redder dem – for kundernes regning – fra bud, de har valgt at gå videre med og kontraktuelt aftalt at honorere”. Den omtalte kommission er den sammenslutning af store forsyningsselskaber, der formelt håndterer kontrakterne.

”Forfærdenlig præcedens”

I Ørsteds og Equinor/BP’s anmodninger om kontraktændringer forklares, hvorfor udviklerne ser et så stort behov. Stigningerne til råmaterialer og arbejdskraft er steget med – beregnet – 23 pct., siden kontrakten blev indgået, lyder det f.eks. fra Ørsted, mens leje af installationsfartøjer er blevet op til 75 pct. dyrere og de 10-årige renter steget med 40 pct.

Men de utilfredse forbrugere mener ingenlunde, at det er godtgjort, at de ændrede markedsforhold gør det umuligt at bygge parkerne uden mere støtte. Samtidig vil det sætte en ”forfærdenlig præcedens”, hvis myndighederne indvilliger i på bagkant at give flere penge i hvad, de ser som en gidsellignende situation i forhold til at nå delstatens klima- og VE-udbygningsmål for 2030.

Helt så hård i retorikken er bystyret i New York ikke i sit høringssvar. Ikke desto mindre er borgmesterens kontor heller ikke overbevist af anmodningerne – i hvert fald ikke de, der kommer fra Equinor og BP. For mens Ørsted i altovervejende grad ønsker af få godtgjort de ekstraomkostninger, der tilskrives inflationen, vil olieselskaberne have ændret flere aspekter. 

For de to nyeste projekter, Empire Wind 2 og Beacon Wind, foreslås mekanismen bag den årlige prisregulering ændret, så den bliver markant højere end de 2 pct., kontrakterne for nuværende tilsiger. Mens støtteperioden for Empire Wind ønskes forlænget fra 25 til 30 år. Endelig vil de have en betydelig højere del af nettilslutningen betalt end Ørsted spørger om. 

”Kommissionen bør afvise Empire Winds anmodning om hjælp foruden justeringerne til afregningsprisen,” konkluderer bystyret således.

”Betydeligt højere” priser i nyt udbud

At det dog kan give mening at komme udviklerne noget i møde kan også udledes af Nyserdas høringssvar. Som energiagentur er dets gennemgang ganske vist neutralt, men det bemærkes, at det ikke nødvendigvis vil være billigere at afvise anmodningerne og lade projekterne falde for i stedet at lade statens vedvarende energi komme fra kommende udbud.

Ikke kun fordi det kan fordre en dyrebar forsinkelse, hvor den grønne strøm i så fald skulle købes ind andetsteds fra. Men også fordi priserne ser ud til at blive højere i fremtiden, bemærker Nyserda med henvisning til bl.a. den igangværende tredje udbudsrunde for havvind. 

Om end agenturet af konkurrencemæssige årsager ikke kan blive konkrete omkring de modtagne budpriser, så noteres det, at buddene – der er indgivet i slutningen af august – er ”betydeligt højere end i tidligere udbud” og ”fastlægger hvor markedet aktuelt står”.

Hvis udviklerne får fuldt medhold, vil det ifølge Nyserda koste hver elkunder i New York 3,1 dollar ekstra om måneden. Dog opridses også muligheden for at ændre kontrakterne, så de i stedet bliver lig vilkårene i det igangværende udbud – hvor det bemærkes at ”tilknyttede selskaber til såvel Sunrise som Empire/Beacon” har budt ind. Det vil holde prisstigningerne nede på 2,06 dollar.

Welcon anbefaler mere støtte

Anmodningen om den højere støtte fra delstaten er imidlertid ikke det eneste, udviklerne vil have. Som Ørsted redegjorde for i sidste uges annoncering, er det ligeledes nødvendigt at den føderale støtte bliver højere. 

Med indførelsen af Biden-regeringens Inflation Reduction Act hæves andelen af fradragsberettiget investering ganske vist fra 17 til 30 pct. Men det danske energiselskab ser et behov for, at skatterabatten – ITC – bliver på mindst 40 pct. Det kan f.eks. ske ved at graden af lokal produktion bliver tilstrækkelig høj på en række parametre som f.eks. anvendelse af amerikanskproducerede tårne.

Men da der for nuværende ikke findes nogen amerikansk producent af havmølletårne, kan det ikke indfries. Hvilket risikerer at aflyse projekterne, så der ikke bliver basis for at bygge en tårnfabrik, som Ørsteds amerikanske landechef pointerede i sidste uge.

”Vi kan simpelthen ikke tro, at det er den føderale regerings intention at lave velmenende systemer for skatterabatter, som ingen kan kvalificere sig til, i det område af industrien, der er mest udfordret,” lød det fra David Hardy.

Der er da også endnu ikke realiserede planer om at bygge lokale tårne. Endda i New York, hvor den danske tårnproducent Welcon sammen med amerikanske Marmen har meddelt planer om at bygge en fabrik i Albany. Hvis skal kunne realiseres, ville det være en god idé, hvis de delstatslige myndigheder accepterer udviklernes krav, bemærker de to virksomheder i sit høringssvar.

Afgørelse til oktober

Hvordan New Yorks Board of Public Utilities stiller sig til anmodningerne forventes afgjort på et møde i næste måned. Over for EnergiWatch fortalte Mads Nipper i forbindelse med aflæggelsen af halvårsregnskabet i sidste måned, at dialogen med den besluttende myndighed hidtil havde været ”god og konstruktiv”.

Det danske energiselskab havde tidligere på sommeren held med at få myndighederne i nabostaten New Jersey til at forbedre vilkårene. Her fik guvernøren Phil Murphy (D) en lov igennem, der overdrog værdien af ITC’en fra delstaten til Ørsted, hvilket anslås at have en værdi på omkring 1 mia. dollar.

Her går projektet da også – foreløbigt – videre. I modsætning til altså førnævnte Commonwealth Wind, der købte sig ud af kontrakten efter et afslag på yderligere hjælp. 

I disse endnu tidlige tider for genforhandling af VE-kontrakter forefindes der ikke umiddelbart eksempler på projekter, der har fået afslag på hjælp og alligevel er gået videre med udviklingen. Til gengæld er der bl.a. på Hawaii flere hybridprojekter med sol og lagring, hvis anmodninger er blevet imødekommet, men hvor projekterne alligevel er blevet droppet.