Stille ugestart for oliepriserne efter kinesiske nøgletal

At inflationen i USA overstiger centralbankens mål skaber dog frygt for en fremtidig nedgang i efterspørgslen.
Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff
AF MARKETWIRE

Der er ikke sket de store med oliepriserne mandag morgen. Makroøkonomiske bekymringer og mulige yderligere rentestigninger opvejer udsigten til mulige reduktioner i forsyningerne til oliemarkedet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 75,49 dollar mod 75,30 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,69 dollar mod 70,56 dollar fredag eftermiddag.

Frygten for en yderligere nedgang i olieefterspørgslen voksede, efter at data fredag viste, at inflationen i USA stadig overstiger centralbankens mål på 2 pct.

Det øger forventningerne til, at den amerikanske centralbank vil hæve renten yderligere, skriver Reuters.

Højere renter kan styrke den amerikanske dollar og gøre olie dyrere målt i andre valutaer. Det kan udover de høje renter også være med til at sænke efterspørgslen.

Herudover viser økonomisk data fra Kina, verdens største importør af olie, at fabriksaktiviteten voksede langsommere i juni.

På udbudssiden ventes det, at organisationen for olieeksporterende lande plus allierede, Opec+, vil skære i produktionen i den anden halvdel af året for at holde oliepriserne oppe.

”OPEC+’s produktionsnedskæringer har holdt oliepriserne på acceptable niveauer, og der kan vente yderligere nedskæring for at opretholde stabiliteten på råoliemarkedet,” udtaler Tina Teng, der er analytiker hos CMC Markets, til Reuters.

Investorer ser senere på ugen frem mod en konference afholdt af Opec, der kan give indikationer om eventuelle nedskæringer.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 1919,99 dollar mod 1915,66 dollar fredag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også