Oliepriserne stiger en spids efter faldende amerikanske olielagre

Markederne er bekymrede for en stramning af olieudbuddet i USA
Foto: Alexander Manzyuk/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Manzyuk/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger en smule fredag med Brent i sin første månedlige stigning i år. Det sker på baggrund af en nedgang i de amerikanske olielagre, der opvejede bekymringer om, at brændstofefterspørgslen ville blive svækket af yderligere rentestigninger, der kan ramme den globale vækst.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 74,64 dollar mod 74.46 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,01 dollar mod 70,03 dollar torsdag eftermiddag.

Markederne er bekymrede for en stramning af udbuddet i USA, efter at det amerikanske energiministerium (EIA) meldte, at olielagrene faldt med 9,6 mio. tønder i sidste uge, hvilket slår et fald på 1,8 mio. tønder, som analytikere havde forudsagt i en Reuters-måling.

Det amerikanske bruttonationalprodukt for første kvartal blev torsdag revideret op til 2 pct. fra tidligere 1,3 pct.

”En betydelig revidering af det amerikanske bruttonationalprodukt kan tilføjes til listen over de seneste positive økonomiske overraskelser i USA, hvor økonomisk robusthed dulmer bekymringerne om en mulig recession,” siger Yeap Jun Rong, der er markedsanalytiker hos IG, i en note.

Olieprisstigningerne er begrænset af Kinas svage økonomiske data og frygt for yderligere rentestigninger.

Kinas industriproduktion faldt for tredje måned i streg i juni, dog i et langsommere tempo end før, viser officielle tal fra Kinas statistikbank. Aktiviteten i serviceindustrien faldt ligeledes i juni.

Den amerikanske centralbank vil højst sandsynligt genoptage rentestigningerne efter en pause i juni, signalerede Fed-formand Jerome Powell torsdag, efter stærkere økonomisk data end ventet.

Optællingsdata for de amerikanske olieboreplatforme, en indikator for den fremtidige forsyning, vil blive frigivet senere fredag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også