Oliepriserne stiger på mulige nedskæringer i amerikanske olielagre

Flere analytikere peger ifølge Reuters på, at råolielagrene er faldet med 400.000 tønder i sidste uge.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger tidligt onsdag morgen oven på nyhederne om mulige nedskæringer i de amerikanske olielagre og frem mod en tale af den amerikanske centralbankchef og trods bekymringer om manglende kinesisk efterspørgsel.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 76,14 dollar mod 74,72 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,49 dollar mod 70,36 dollar tirsdag eftermiddag.

Senere onsdag redegør den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, for bankens pengepolitik over for Kongressen. Her forventes det, at han vil understrege centralbankens fortsatte stramme pengepolitik i lyset af den pengepolitiske komités forventninger om stigende renter og vedvarende inflation på kort sigt.

Det skriver Reuters.

Senere onsdag bliver data om de officielle amerikanske olielagre offentliggjort. Flere analytikere peger ifølge Reuters på, at råolielagrene er faldet med 400.000 tønder i sidste uge.

Oliepriserne steg samtidig på trods af tvivl om Kinas efterspørgsel. Tirsdag nedsatte Kina styringsrenten med 10 basispoint for at stimulere væksten.

”Den eneste årsag til, at oliepriserne ikke stiger støt, er bekymring for nøgletal fra Kina,” siger Claudio Galimberti, der er forskningsdirektør i Rystad Energy, til Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også