Norges regering vil åbne farvande for undersøisk minedrift

Norsk forslag om minedrift i stort havområde møder kritik. Nyt lavpunkt fra regeringen, mener Greenpeace.
Den norske regering vil åbne op for minedrift i blandt andet Barentshavet. | Foto: Per Folkver
Den norske regering vil åbne op for minedrift i blandt andet Barentshavet. | Foto: Per Folkver
AF RITZAU/REUTERS

Den norske regering har tirsdag foreslået at åbne norske farvande for undersøisk minedrift.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Området, som regeringen har kig på, dækker et areal på omkring 280.000 kvadratkilometer. Det svarer til lidt mindre end Storbritannien og Irland tilsammen.

Norge har taget en førende rolle i det globale kapløb om at udvinde metaller fra havbunden.

”Vi har brug for mineraler (i metallerne, red.) for at lykkes med den grønne omstilling,” lyder det fra landets energiminister i en pressemeddelelse.

Forslaget møder kritik fra miljøforkæmpere, der advarer mod, at undersøisk minedrift vil true biodiversiteten i økosystemerne.

”Det her er et nyt lavpunkt fra den norske regering. De fortsætter udvindingen af olie i det skrøbelige Arktis, og nu åbner de store havområder op for mineselskaber,” siger Frode Pleym, der er leder af den norske afdeling af Greenpeace.

”Norge fremstiller sig som grønne globalt, men deres handlinger viser noget andet.”

De områder, hvor den norske regering nu vil åbne op for minedrift, omfatter Grønlandshavet mod vest, Norskehavet mod nordvest og Barentshavet mod nord.

Regeringen har sagt, at den vil gøre det ”på ansvarlig vis”, skriver Reuters.

De firmaer, der søger om lov til at udvinde metaller og mineraler, får licenser til at arbejde i mindre områder af de i alt 280.000 kvadratkilometer.

Frankrig forbød i januar undersøisk minedrift i sine farvande, mens Tyskland har opfordret til en pause i udviklingen i industrien.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også