Oliepriserne falder på bekymringer om det amerikanske gældsloft

En række republikanske politikere sagde mandag, at de måske ville modsætte sig aftalen, der vil hæve det amerikanske gældsloft.
USA’s præsident, Joe Biden, og formanden for Repræsentanternes Hus, republikanske Kevin McCarthy, forholder dig dog optimistiske. | Foto: Agustin Marcarian
USA’s præsident, Joe Biden, og formanden for Repræsentanternes Hus, republikanske Kevin McCarthy, forholder dig dog optimistiske. | Foto: Agustin Marcarian
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder en smule tirsdag morgen på bekymringer om, hvorvidt aftalen om, at hæve det amerikanske gældsloft bliver stemt igennem, samt blandede udmeldinger fra landene i Opec+.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 76,47 dollar mod 76,58 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 72,26 dollar mod 72,30 dollar fredag eftermiddag.

En række republikanske politikere sagde mandag, at de måske ville modsætte sig aftalen, der vil hæve det amerikanske gældsloft.

USA’s præsident, Joe Biden, og formanden for Repræsentanternes Hus, republikanske Kevin McCarthy, forholder dig dog optimistiske og forventer, at aftalen stemmes igennem.

”De modsatrettede udtalelser fra republikanerne og politiske beslutningstagere holder investorerne uafklarede,” siger Priyanka Sachdeva, der er markedsanalytiker hos Phillip Nova, ifølge Reuters.

Samtidig påvirkes markedet af stigende bekymringer forud for mødet hos Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allierede, Opec+, den 4. juni, om hvorvidt landene vil øge produktionsnedskæringerne i forbindelse med de seneste fald i oliepriserne.

Bekymringerne skyldes blandt andet modstridende meldinger fra Rusland og Saudi-Arabien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også