Oliepriserne stiger med russisk udbud

Rusland vil skære landets olieeksport fra vestlige havne med omkring 25 pct. fra februar til marts, og det får priserne til at stige.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger mandag morgen - løftet af Ruslands planer om at skære i udbuddet af olie.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 82,90 dollar mod 81,99 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 76,09 dollar mod 75,11 dollar fredag eftermiddag.

Rusland vil skære landets olieeksport fra vestlige havne med omkring 25 pct. fra februar til marts ifølge Reuters.

Det lavere udbud af olie får priserne til at stige.

Prisstigningerne bliver dog opvejet en smule af en stærkere dollar og frygt om økonomisk recession, der holder prisboomet tilbage.

Nyheden om nye stærke økonomiske data fra USA betyder givetvis, at den amerikanske centralbank vil hæve renten yderligere, hvilket alt andet lige styrker dollarkursen.

En stærkere dollar gør olien relativt dyrere for andre valutaer.

”Hvis risiko-aversionen hos investorerne fortsætter med at stige, vil råolien formentlig komme under fornyet pres,” siger Vandana Hari, der har grundlagt Vanda Insights, der laver markedsanalyser om olie, til Reuters.

Ellers venter markedet spændt denne uge på økonomiske tal fra Kina, der kan give et praj om, hvilken retning olieefterspørgslen er på vej hen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også