Gasforbruget dykker markant over det meste af EU

Herhjemme er naturgasforbruget faldet med over 20 pct., viser opgørelsen. Største fald står Finland for. Her er gasforbruget mere end halveret.
Foto: Yves Herman
Foto: Yves Herman
AF MARKETWIRE

EU-landenes forbrug af naturgas er faldet markant i det seneste halve år og lever fint op til EU’s målsætning, viser en statistik fra det europæiske statistikkontor, Eurostat.

Samlet er forbruget af naturgas faldet med 19,3 pct. i perioden i perioden august 2022 til januar 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug for de samme måneder i perioden 2017-2022.

Målsætningen, EU annoncerede i august sidste år, var en reduktion på 15 pct. Det skete som led i en plan, der skulle gøre EU uafhængig af russiske fossile brændstoffer efter Ruslands invasion af Ukraine.

”Mellem august 2022 og januar 2023, blandt EU-landene, registrerede Irland (-0,3 pct.) det mindste fald i naturgasforbruget i referenceperioden, mens Spanien (-13,7 pct.) og Slovenien (-14,2 pct.) registrerede et markant fald, men har endnu ikke nået målet på 15 pct.”

”I andre EU-lande faldt forbruget ud over målet på 15 pct., i nogle med stor margin (over 40 PCT.),” skriver Eurostat.

Herhjemme er naturgasforbruget faldet med over 20 pct., viser opgørelsen. Største fald står Finland for. Her er gasforbruget mere end halveret.

EU’s spareplan for naturgassen blev annonceret i sensommeren sidste år på et tidspunkt, hvor gaspriserne var på himmelflugt og politikerne forberedte sig på, at Rusland kunne lukke for gassen.

Dengang lå prisen på den toneangivende hollandske naturgasfuture, TTF, i omkring 200 euro per megawatt-time, og den toppede den 26. august i 339,20 euro.

Siden er prisen faldet markant. Den ligger tirsdag middag i 48,50 euro per megawatt-time - 2,8 pct. lavere end mandag og det laveste niveau siden august 2021.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også