Tyskland giver efter på krav om gasprisloft - priserne falder

Lederne har bedt EU’s udøvende arm om at foreslå en ”midlertidig dynamisk priskorridor for naturgastransaktioner for øjeblikkeligt at begrænse episoder med for høje gaspriser.”
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

De europæiske forsyningsselskaber kan komme i søgelyset fredag, efter at EU-landene har indvilliget i at fortsætte med et sæt nødforanstaltninger for at imødegå blokkens energikrise, hvor Tyskland har givet efter for pres fra andre medlemslande for at bane vejen for et midlertidigt prisloft på naturgaspriser.

Det skriver Bloomberg News efter førstedagen af EU-topmødet i Bruxelles.

Lederne har bedt EU’s udøvende arm om at foreslå en ”midlertidig dynamisk priskorridor for naturgastransaktioner for øjeblikkeligt at begrænse episoder med for høje gaspriser,” sagde de i deres fælles konklusion fra topmødet.

De sagde også, at de ville forfølge en midlertidig ramme for at begrænse prisen på gas i elproduktion, herunder en cost-benefit-analyse.

EU-lederne mødes fredag til anden dag af deres topmøde med økonomiske spørgsmål på dagsordenen. I næste uge mødes EU’s energiministre for at fortsætte med detaljerne i de forskellige planer.

Naturgaspriserne falder fredag 8,0 pct. formiddag, hvor en megawatt-time koster 117 euro for en megawatt-time. Til sammenligning kostede en megawatt-time torsdag eftermiddag 126 euro.

EU-lande indgår energiaftale uden prisloft på gas

Mette Frederiksen vil have energipriser ned uden ny EU-regning


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også