Priserne på energi skal ned, men det skal som udgangspunkt ske på en måde, hvor Danmark ikke skal finansiere billigere energi i andre EU-lande.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) forud for EU-topmøde i Bruxelles.

Dermed tager den danske statsminister hul på en svær debat, der splitter de 27 EU-lande. Her ønsker især central- og østeuropæiske lande at indføre prisloft på energi. Det ser de, som den mest direkte vej til en lavere energiregning.

Men blandt andet Tyskland, Holland og Danmark frygter, at den besnærende løsning i sidste ende vil udløse en ekstraregning til skatteyderne på tværs af EU, hvis de skal betale for forskellene mellem prisloftet og markedsprisen.

Det kan måske blive nødvendigt for at sikre, at leverandørerne ikke bare sælger til andre lande uden for EU.

"Jeg er optaget af at få priserne ned både af hensyn til danskerne og de danske virksomheder. Det er det, vi skal diskutere i dag. Så jeg kommer hertil med åbent sind, for priserne presser danskerne," siger Mette Frederiksen.

Hun gør det dog samtidig klart, at Danmark vil forsøge at styre uden om løsninger, som vil udløse nye regninger til de europæiske skatteborgere.

"Hvis du spørger, om jeg synes, det er en god idé, at Danmark skal finansiere noget i andre lande, så vil jeg sige, at jeg også repræsenterer de danskere, der selv har svært ved at få pengene til at strække. Så det er selvfølgelig ikke hovedprioriteten. Det siger sig selv," siger Mette Frederiksen.

På et uformelt topmøde i Prag i begyndelsen af oktober lykkedes det ikke EU-lederne at nå til enighed om prislofter eller ej. Siden har EU-Kommissionen kommet med et udspil, der af hensyn til den manglende enighed blandt EU-landende efterlader mange ubesvarede spørgsmål.

I første omgang lægger EU-Kommissionen op til at udskyde det mest konkrete bud på et prisloft. Det er den såkaldte iberiske model, som Spanien og Portugal har indført på den iberiske halvø. Men hvis den blev udrullet til hele EU, ville den betyde, at nogle EU-lande vil komme til at finansiere billig energi i andre EU-lande.

EU-Kommissionen har også foreslået at gøre klar til at indføre en nødbremse på den hollandske gasbørs TTF. Den skal i givet fald kunne aktiveres i særlige tilfælde for at bremse store prisudsving. Men hvor højt prisen må gå har EU-Kommissionen ikke givet noget bud på.

De komplicerede spørgsmål har splittet Frankrig og Tyskland, der udgør motoren i EU. Derfor ventes det at blive svært at nå til enighed på topmødet, der slutter fredag.

Mette Frederiksen vælger dog at fokusere på nogle af de emner, som EU-landene ventes at kunne enes om.

"Der er nogle ret gode fællestakter omkring fællesindkøb, opfyldning af lagrene og reducering af energiforbruget. Det er vigtigt i håndteringen af denne krise. Så udestår der nogle svære diskussioner i dag og i nat og jeg tror også i morgen om et loft over gaspriserne," siger Mette Frederiksen.

Selv om gaspriserne fortsat er høje, så er det faldet markant siden sommeren. Her var prisen på 359 euro per megawatt-time, mens den siden er mere end halveret til 118 euro per megawatt-time.

EU undersøger stadig gasloft forud for topmøde

EU-Kommissionen klar med gasudspil uden prisloft i næste uge

EU’s energiministre mødes uden umiddelbare løsninger i sigte

Tyskland vil indgå global alliance for at få gaspriserne ned