Rusland vil erstatte Nord Stream 2 med rørledning til Kina

Rusland og Kina vil ifølge russisk minister indgå aftale om levering af 50 milliarder kubikmeter gas årligt
Foto: ALEXANDR DEMYANCHUK/AFP / SPUTNIK
Foto: ALEXANDR DEMYANCHUK/AFP / SPUTNIK
AF RITZAU

En russisk gasrørledning til Kina kommer til at erstatte Nord Stream 2.

Det siger Ruslands energiminister, Aleksandr Novak, torsdag, da han er i Usbekistan til topmøde i Shanghai Cooperation Organisation.

På et spørgsmål fra den russiske tv-station Rossija-1 om, hvorvidt Rusland vil erstatte Nord Stream 2 med Asian Force Siberia 2, svarer ministeren "ja".

Tidligere torsdag sagde ministeren, at Rusland og Kina snart vil underskrive en aftale om levering af 50 milliarder kubikmeter gas om året via den kommende gasrørledning.

Den mængde er næsten lige så meget, som der strømmer gennem Nord Stream 1, der går fra Rusland til Tyskland, og som har været lukket siden 2. september.

Det er nok gas til at dække en tredjedel af forbruget i EU.

Arbejdet med at bygge gasrørledningen til Asien ventes at starte i 2024.

Den asiatiske gasrørledning kommer til at erstatte planerne om Nord Stream 2.

Tyskland støttede planerne om Nord Stream 2, mens USA var kritisk.

Vestlige lande har helt droppet planerne om den nye gasrørledning på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Aleksandr Novak siger videre, at den russiske gaseksport til EU vil "falde med omkring 50 milliarder kubikmeter" i 2022.

Samtidig siger den russiske energiminister, at det russiske gasselskab Gazprom, der driver den allerede eksisterende gasrørledning Force Siberia 1, kommer til at "øge sine leveringer", så der gennem den rørledning kan flyde 20 milliarder kubikmeter gas årligt.

Kina og Rusland er også blevet enige om, at de vil bygge en ny transitrute fra Vladivostok i det østlige Rusland til det nordlige Kina.

Det skal gøre det muligt at transportere yderligere ti milliarder kubikmeter gas.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er også til stede ved topmødet i Usbekistan.

Det ventes, at præsidenten fredag vil holde bilaterale møder med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, og Indiens premierminister, Narendra Modi.

EU-Parlamentet støtter mål om 40 procent energieffektivisering

Gazprom meldes endegyldigt færdig i den danske del af Nordsøen

Dan Jørgensen skeptisk overfor prisloft på al gas: Norge skal ikke i kasse med Rusland

EU-Kommissionens energiplan åbner flere spørgsmål end den besvarer

Økonom: Stor sandsynlighed for gasrationering til vinter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også