EU-Parlamentet støtter mål om 40 procent energieffektivisering

Energiforbruget på tværs af EU skal ned, og EU-Parlamentet bakker op om et konkret mål frem mod 2030.
Foto: Mew
Foto: Mew
AF RITZAU

Mens priserne på energi er høje, arbejder EU-institutionerne i lige så højt tempo på forslag, der kan bringe priserne ned igen.

Onsdag har EU-Parlamentet vedtaget et bindende mål for energieffektivitet. Dermed lægger man nu op til yderligere skridt for at reducere energiforbruget på tværs af EU.

Det siger Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Niels Fuglsang, der har forhandlet forslaget og samlet bred opbakning i EU-Parlamentet.

"I dag er en god dag for klimaet og en dårlig dag for Putin. Europa-Parlamentet bakker nu samlet op om et bindende mål for energieffektivitet på 40 procent i 2030."

"Det vil ifølge Europa-Kommissionens tal betyde en skarp reduktion af gasimporten til EU på 190 milliarder kubikmeter gas årligt, eller hvad der svarer til 3,5 gange Nord Stream 1-gasledningens kapacitet," siger Niels Fuglsang.

Parlamentets afstemning om direktivet onsdag kom, samme dag som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, holdt sin årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand.

I talen løftede von der Leyen sløret for en række andre forslag, som skal hjælpe borgere og mindre virksomheder igennem en vinter med høje energipriser.

På længere sigt er energieffektiviseringer dog et af de våben, der for alvor kan føre til en fremtid med styr på energipriserne, mener Niels Fuglsang.

"Den eneste vej ud af Putins kløer er at udbygge den vedvarende energi og samtidig øge energieffektiviteten. I dag har vi taget et vigtigt skridt væk fra den russiske gas og givet håndslag på energibesparelser, som vi ikke har set nogensinde før i Europa," siger Niels Fuglsang.

Han erkender, at nogen måske vil mene, at målet er "vidtgående og ekstremt". Men der er ikke nogen vej uden om, hvis Europa vil gøre sig fri af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans gas, mener han.

"Målet på 40 procent er ambitiøst, og det vil kræve en stor indsats at nå. Men det kan lade sig gøre, hvis vi sætter fart på energirenoveringerne af vores bygninger, udskifter gasfyr med fjernvarme og kræver, at nye datacentre skal kobles til varmenettet, så vi kan udnytte overskudsvarmen," siger Niels Fuglsang.

Vestager vil have energihjælp målrettet dem med småt budget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også