Europæisk gaspris falder med lageropbygning før tid

En række fødevareselskaber har kigget med bekymring mod gasforsyninger og -priser. Nu falder prisen.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De europæiske gaslagre er vel at blive fyldt op for vinter sæsonen, og det er tidligere end normalt. Samlet får større lagre gasprisen til at falde, da handlerne nu indregner lavere risici i forbindelse med levering af russisk gas.

Det skriver Bloomberg News.

Futures for hollandsk gas med levering i oktober falder over 9 pct. onsdag eftermiddag.

EU har to måneder før tid fået fyldt sine gaslagre. Men der er fortsat bekymringer om, hvilken eller hvilke undskyldninger Rusland vil bruge for at skrue ned for eksporten af russisk gas til Europa, skriver Bloomberg.

Senest er Nord Stream 1-rørledningen til Tyskland blevet lukket. Det er sket onsdag, da der er et tredages vedligeholdelsesarbejde i gang, oplyste Gazprom tidligere på ugen. Selskabet kalder det samtidig nødvendigt og henviser til, at der skal vedligeholdelse til, hver gang ledningen har været i drift i tusind timer.

I Tyskland er Klaus Müller, chef for Forbundsministeriet for Økonomi og Energi, uenig i vurderingen. Han frygter, at det er et forvarsel om, at Rusland vil bruge energitilførslen som trussel.

Og fra torsdag lukker Gazprom for gassen til det franske energiselskab Engie, da Engie ikke har betalt alt, hvad de skylder for leveringer i juli.

”Gazprom har underrettet Engie om en total suspendering af gasforsyninger fra 1. september 2022, indtil det (Gazprom, red.) har modtaget fuld betaling for den gas, det har leveret, lyder det.

Engie har afvist over for AFP at kommentere Gazproms udmelding.

Gasprisen er på onsdag eftermiddag 248,35 euro per megawatt-time. I fredags var prisen over 339 euro.

Energistyrelsen nedskriver de danske olie- og gasforventninger

Rusland lukker for gas til Frankrig efter kontraktknas

Russiske Gazprom har som varslet lukket for gas til Tyskland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også