Rusland lukker for gas til Frankrig efter kontraktknas

Engie har ifølge Gazprom ikke betalt alt, hvad det franske selskab skylder for leveringer i juli, og derfor lukker det russiske selskab for gassen gældende fra torsdag.
Foto: GAZPROM NEFT/VIA REUTERS / X80001
Foto: GAZPROM NEFT/VIA REUTERS / X80001
AF MARKETWIRE

Fra torsdag 1. september vil det statsejede russiske energiselskab Gazprom lukke for gassen til det franske energiselskab Engie.

Det skyldes, at Engie ikke har betalt alt, hvad de skylder for leveringer i juli.

Det meddeler Gazprom i en udtalelse på beskedtjenesten Telegram.

"Gazprom har underrettet Engie om en total suspendering af gasforsyninger fra 1. september 2022, indtil det (Gazprom, red.) har modtaget fuld betaling for den gas, det har leveret," lyder det.

Ifølge Gazprom er det et dekret underskrevet af præsident Vladimir Putin, som spænder ben.

Det forhindrer selskabet i at levere gas til kunder, som ikke har betalt alle beløb inden for en bestemt periode.

Gazprom tilføjer, at selskabet sent tirsdag ikke har modtaget de penge, som Engie skylder for juli.

Engie afviser over for AFP at kommentere Gazproms udmelding.

Men tidligere tirsdag lød det fra Engie, at Gazprom havde orienteret franskmændene om øjeblikkelige reduktioner i gasleveringerne.

Det skyldtes ifølge Engie "uenighed mellem parterne om implementeringen af kontrakter", skriver AFP.

Der var derfor allerede iværksat tiltag, som sikrer Engies kunder gas, hvis forsyningerne blev afbrudt.

Gazproms leverancer til Frankrig er allerede faldet en del siden Ruslands invasion af Ukraine i februar i år.

Rusland står nu for under fire procent af Engies gasimport. Før krigen var det 17 pct., skriver nyhedsbureauet Reuters.

Gazprom reducerer gasleverancer til Engie efter kontraktknas 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også