Occidental Petroleum i retræte efter uklarhed om Buffett-opkøb

Warren Buffetts investeringsselskab søgte i juli om tilladelse til at eje op til 50 pct. af olieselskabet, og nu er aftalen kommet i hus.
Foto: DREW ANGERER/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: DREW ANGERER/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF MARKETWIRE

Efter solide stigninger i slutningen af sidste uge er aktien i olieselskabet Occidental Petroleum mandag i tilbagegang i anledning af tvivl om storinvestoren Warren Buffetts faktiske planer om opkøb i selskabet.

Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway, søgte i juli Federal Energy Regulatory Commission om tilladelse til at eje op til 50 pct. af olieselskabet, og fredag i sidste uge kom tilladelsen i hus.

I forvejen ejer Berkshire Hathaway 20 pct. af Occidental, og den formelle tilladelse til at udvide ejerskabet trak fredag kursen på olieaktien 9,3 pct. op.

Men mandag melder uklarheden om Buffetts planer sig, noterer nyhedsbureauet AP, og aktien glider 3,6 pct.

Hos Warren Buffett er der ikke tradition for meddelsomhed ud over det strengt nødvendige, og Berkshire Hathaway har ikke føjet nye afklarende oplysninger til opkøbsplanerne.

Berkshire Hathaway har ud over den allerede store investering i Occidental også investeret 20 mia. dollar i oliegiganten Chevron, og dermed har investeringsselskabet draget fordel af de stærkt stigende oliepriser efter den russiske invasion i Ukraine.

Nu koster naturgas, hvad der svarer til 475 dollars for en tønde råolie

Total Energies: Vi er klar til ny procedure i Nordsøen

Tyske elpriser stiger 25 pct. efter nye energibekymringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også