Indonesien nedgraderer hypet Repsol-fund markant

Det spanske olieselskab må ærgre sig over, at fund fra 2019 ser ud til at være meget mindre end hidtil antaget.
Foto: Repsol
Foto: Repsol

Det blev omtalt som et af de helt store olie- og gasfund i 2019, som det største fund i Indonesien igennem 18 år og som det, der skulle være Repsols største upstream udviklingsprojekt i 2025.

Men nu har den indonesiske olie- og gasmyndighed SKK Migas måttet nedjustere forventningerne til indholdet af Kali Berau Dalam-fundet.

Det skriver mediet Energy Voice.

Efter appraisal-boringer er fundet blev nedgraderet til 350 mia. kubikfod, hvor den tidligere forventning lød på mere end to billioner kubikfod. Planen har hidtil været, at der skulle kunne produceres fra fundet i 2027, og at det ligeledes skulle indbefatte et CCS-projekt. Nu vurderer Andrew Harwood, researchdirektør i Wood Mackenzies afdeling for Asien og Stillehavet, at projektet kan komme til at se noget anderledes ud.

"Den tidligere godkendte produktionsplan med tidlig opstart kan stadigvæk blive en realitet, men det er usikkert, om der bliver tale om en større udvikling med et CCS-projekt," siger han til Energy Voice.

En talsperson fra Repsol siger til mediet, at det spanske selskab vil evaluere sine muligheder.

 

Minister om udskudt gasfelt: Ikke optimalt under russisk krig

Shell lurer på stor CCS-satsning i Asien

Russisk kul kan være på vej til Indien 

Total-chef: Umuligt at spå om fremrykning af Tyra-projektet nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også