
Exxon står overfor en retssag, efter at selskabet beskyldes for at have begået klimakriminalitet. Denne retssag kan sammen med en anden domfældelse, ende med, at Exxon bliver straffet for at lyve omkring global opvarmning.
Det skriver The Guardian.
Højesteret i Massachusetts bestemte tirsdag, at USA's største oliefirma, Exxon Mobil, skal i retten i forbindelse med beskyldninger om at have løjet omkring klimakrisen og forsøgt at dække over, hvordan fossile energikilder og industrien omkring i høj grad bidrager til miljøødelæggelser.
I søgsmålet, som føres af Massachusetts statsadvokat, beskyldes Exxon for at bryde Massachusetts forbrugerbeskyttelseslov, fordi selskabet angiveligt har dækket over sin viden omkring fossile energikilders påvirkning på klimaet i årtier.
Exxon har svaret tilbage på søgsmålet, som de mener er politisk motiveret og vil forhindre selskabet i at benytte sig af sin ytringsfrihed. Derudover mener Exxon, at søgsmålet bryder en lov, der skal sikre, at strategiske søgsmål bliver brugt til at gøre kritikere tavse. En kritik, som Massachusetts afviser med, at de repræsenterer befolkningen og dermed ikke er omfattet af lovgivningen.
Udover sagen i Massachusetts kan 21 selskaber i olieindustrien - blandt andre Exxon, BP og Shell - se frem mod et søgsmål i Rhode Island, som føres ved statsretten.
Trods hård kritik: Danica og PFA bøjer sig for Totals kontroversielle klimaafvisning