Ukraine frygter ulykke på det besatte Tjernobyl

Russiske styrker, som har besat det lukkede atomkraftværk, må trække sig væk, siger ukrainsk minister.
Foto: Martin Lehmann/Politiken
Foto: Martin Lehmann/Politiken
AF RITZAU

Ukraines væbnede styrker mener, at der er fare for, at ammunition eksploderer i det lukkede Tjernobyl-atomkraftværk, og at russiske styrker, som har besat anlægget, må trække sig væk.

Den ukrainske vicepremierminister Irina Vereshtjuk siger, at Ukraine tog Tjernobyl op ved forhandlinger med Rusland tirsdag i Istanbul i Tyrkiet.

Her gentog ukrainerne et krav om, at der i forbindelse med etableringen af humanitære korridorer bliver banet vej for en FN-mission ved atomkraftværket. Missionen skal sørge for, at området bliver afmilitariseret.

"Med nuklear sikkerhed in mente udgør de russiske soldaters uansvarlige og uprofessionelle opførsel en trussel over for ikke bare ukrainere, men også flere hundrede millioner europæere," siger hun.

Under den russiske besættelse af kraftværket kunne hundredvis af ansatte ikke forlade det lukkede atomkraft i ugevis og måtte arbejde næsten i døgndrift uden at blive afløst.

Det Internationale Atomagentur kritiserede arbejdsforholdene for at skade sikkerheden, og efter godt tre uger blev lidt over en fjerdedel af de ansatte afløst.

Veresjtsjuk siger, at beskadiges den skal, der omslutter den nedsmeltede Tjernobyl-reaktor og beskytter mod stråling, kan det føre til udledning af betydelige mængder radioaktivt støv og forurening.

Tjernobyl er et lukket atomkraftværk, som i midten af 1980'erne eksploderede, hvilket ledte til store udslip af radioaktiv stråling i store dele af Europa.

Rusland overtager Tjernobyl-ansattes by nord for Kyiv

Ukraine har mistet al kontakt til atomkraftværket Tjernobyl

Endnu et ukrainsk kraftværk mister forbindelse til atomagentur

Russere meldes at have indtaget ukrainsk atomkraftværk

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også