Olieprisen stiger trods fredsforhandlinger

Prisstigningerne understøttes yderligere af, at de to vigtige medlemmer af Organisationen for Petroleum Eksporterende Lande, Opec, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, ikke vil øge udbuddet af olie.
Foto: MARIO TAMA/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: MARIO TAMA/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF MARKETWIRE

Oliepriserne ligger højere onsdag på trods af fremgang i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland. Olieudbuddet er dog stadig presset.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 111,12 dollar mod 109,34 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 104,95 dollar mod 102,84 dollar tirsdag eftermiddag.

Tirsdag mødtes ukrainske og russiske repræsentanter igen for at forhandle en fredsaftale på plads. I forhandlingerne har Rusland lovet at deeskalere sin militære tilstedeværelse i Ukraine, mens Ukraine vil være en neutral stat.

Udviklingen i forhandlingerne har skabt håb om en snarlig afslutning på krigen, hvilket på det korte sigt fik priserne til at dale med helt op mod 2 pct.

Prisfaldet varede dog ikke længe, før tal fra American Petroleum Institute, API, tydeliggjorde den massive forsyningskrise på olie. API rapportede, at de amerikanske oliereserver faldt med 3 mio. tønder olie i den forgange uge, et tal som er markant højere, end flere analytikere forventede.

Prisstigningerne understøttes yderligere af, at de to vigtige medlemmer af Organisationen for Petroleum Eksporterende Lande, Opec, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, ikke vil øge udbuddet af olie. De to lande mener ikke, at Opec skal blande sig i politik.

Russisk olieeksport faldt mere end 26 pct. i sidste uge

Ukraines præsident beder energigiganter skrue op for produktion

Tyskland vil halvere afhængighed af russisk olie til sommer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også