Fransk energikoncern kan ikke komme uden om køb af russisk gas

Total Energies er dermed i samme båd som det danske energiselskab Ørsted, der også har lange kontrakter om gasleverancer fra Rusland.
Foto: Christophe Archambault/AFP / AFP
Foto: Christophe Archambault/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Det franske energiselskab Total Energies kan ikke komme uden om at fortsætte med at modtage russiske gasleverancer.

Hvis strømmen af russisk gas ophører, vil det føre til en delvis nedlukning af økonomien i Europa, siger selskabets topchef Patrick Pouyanne onsdag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Total Energies er dermed i samme båd som det danske energiselskab Ørsted, der også har lange kontrakter om gasleverancer fra Rusland.

Tirsdag meddelte det franske selskab, at det vil stoppe med at købe russiske olieprodukter inden udgangen af året, men at stoppe med køb af russisk gas vil ifølge Pouyanne reelt betyde, at der overdrages milliarder af euro til russiske investorer.

"Jeg ved, hvordan man erstatter denne olie og dieselolie," sagde Pouyanne til radiokanalen RTL ifølge AFP og tilføjede, at det er anderledes med gassen.

Mens olie lettere kan afskibes til salg fra andre steder i verden, så leveres gas ofte via rørledninger direkte til individuelle lande og kunder.

"Jeg ved ikke, hvordan det (gassen, red.) kan erstattes, der er ikke noget andet til rådighed, og jeg har en 25-årig kontrakt, som jeg ikke kan komme ud af," siger han.

Hvis Total Energies bryder kontrakten, vil det også være en bekostelige affære, som vil sikre de russiske partnere milliardkompensation. Samtidig kan det blive en hård vinter for europæiske økonomi i 2023 uden russisk gas.

"Hvis vi stopper russisk gas, så ved vi, at vi i vinteren 2023 vil have et problem. Så vil vi til januar skulle rationere anvendelsen af gas, ikke for husholdninger, men formentlig for industrien," siger Patrick Pouyanne.

Total Energies stopper med oliekøb fra Rusland

Total Energies bliver i Rusland

Ørsted-topchef: Vi vil ikke tjene penge på russisk gas 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også