Dan Jørgensen bekræfter dansk-norsk CCS-dialog

En bilateral aftale om CO2-transport med nordmændene ligger ligefor, mener den danske klima-, energi- og forsyningsminister.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Da Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i sidste uge var på besøg i Danmark, gav han en udstrakt hånd til den danske regering ved over for EnergiWatch at erklære sig klar til en aftale om at tillade CO2-transport mellem landene. Aftalen skulle helst lande inden sommerferien, lød det.

Den hånd tager den danske klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), gerne imod:

"Vi er i gang med at tale med Norge om, hvordan vi kan gøre det," bekræfter ministeren mandag til EnergiWatch. 

"Når vi har lavet en lovgivningsændring i Danmark om, at man skal kunne transportere CO2 på tværs af grænserne, betyder det også, at vi skal lave aftaler med lande omkring os for, at det kan lade sig gøre. Der er Norge et helt oplagt eksempel," føjer han til.

Danmark fik sin første strategi for CO2-fangst og -lagring i december. Den blev vedtaget efter bred politisk enighed og lægger op til, at de første anlæg til fangst og lagring skal være klar i 2025. Til det formål blev der afsat 16 mia. kr.

Den norske statsminister fortalte i sidste uge, at de to landes energiministre efter planen skal mødes inden sommeren. Her kommer ministrene efter alt at dømme til at arbejde for en bilateral aftale på CCS-området - et område, som igennem mange år har været et vigtigt fokusområde for Norge, og som Danmark over de seneste år altså også for alvor har engageret sig i politisk.

De kommende måneder definerer ARC's ambitioner om CO2-fangst 

Norge ønsker CCS-aftale med Danmark før sommer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også