Iført orange beskyttelseshjelm over det nok mere vante mørkeblå jakkesæt lader den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, sig lede rundt på Amager Forbrænding af ressourcecentrets direktør, Jacob Hartvig Simonsen.

Temaet for statsministerens visit er CO2-fangst og -lagring (CCS) generelt og pilotfangstanlægget hos ARC specifikt.

Og da EnergiWatch under besøget taler med statsministeren, udtrykker han et ønske om, at Danmark og Norge går sammen om netop at trække i arbejdstøjet i forhold til CCS.

"Det er en stor udviklingsopgave, som vi kan håndtere sammen. Derfor bør Danmark og Norge indgå en bilateral aftale, som gør, at vi må transportere CO2 mellem landene. De to energiministre mødes før sommer, og der vil jeg give vores minister et opdrag med om at komme frem til en aftale, ligesom ministrene bør finde ud af, hvordan vi kan føre offentligt diplomati på området," siger statsministeren.

Ikke bange for konkurrence

Norge er noget længere fremme end Danmark inden for CCS. Siden 1996 har nordmændene lagret CO2 under Sleipner-feltet i det, som blev verdens første CO2-lager offshore.

Nu er landet så på vej med Northern Lights-projektet, der efter planen kommer til at omfatte verdens første CO2-transport- og lagringsinfrastruktur i stor skala.

Bag Northern Lights står oliekæmperne Equinor, Total Energies og Shell, og trioen regner med at begynde lagringen i 2024 – i første ombæring med en kapacitet på 1,5 mio. ton om året.

Et år senere forventer Ineos sammen med partnerne Wintershall Dea, Maersk Drilling og Geus at have Danmarks første CO2-lager klar under navnet Greensand.

Greensand-konsortiet kalkulerer med at skulle lagre mellem 0,5 og 1,5 mio. ton fra det første år i fuld drift. Det skal finde sted i reservoiret under Ineos' til den tid udtjente oliefelt Nini.

Den norske statsminister gør sig ingen bekymringer om, at Norge og Danmark kan synes at befinde sig i en slags industrielt kapløb.

"Det er jeg ikke bange for. Tværtimod vil det være positivt, hvis der kommer flere alternativer, som kan vise, at den slags fungerer med en god værdikæde. Der er også flere selskaber, som er engageret i både de danske og norske projekter. Vi er i en tidlig fase, men det haster, og vi må få det her til at fungere begge steder," siger han.

Danmark er vågnet

Danmark fik sin første CCS-strategi i december efter en aftale mellem regeringen og et bredt politisk flertal. Den lægger op til, at de første anlæg til fangst og lagring af CO2 skal være klar i 2025. Derfor er der også blevet afsat 16 mia. kr. til at udvikle markedet. Midler, som CO2-udledere vil kunne søge om i løbet af i år.

I Norge har staten i årevis været klar med støtte til CCS-projekter. Jonas Gahr Støre fortæller, at han glæder sig over, at også Danmark for alvor har valgt at satse på teknologien.

"Danmark er for nogle år siden vågnet i forhold til CO2-fangst og -lagring. Inden da var det ikke et tema i den danske debat, men nu kommer der store satsninger, hvilket er meget positivt. Danmark er en avanceret industrination med stort miljøengagement og stor evne til at få fremdrift i projekter," siger han og tilføjer:

"Industrielt kan Norge og Danmark nok konkurrere på nogle områder, men politisk har vi en fælles opgave i at forklare Europa betydningen af CCS. Vi kommer ikke til at nå vores klimamål i 2030 eller 2050, hvis vi ikke lykkes med fangst og lagring af CO2."

I tillæg til Greensand-projektet står Total Energies i spidsen for Danmarks andet store CO2-lagringsprojekt. Med satsningen, som kaldes Bifrost, forventer det franske olieselskab at kunne lagre godt 3 mio. ton CO2 under Harald-feltet fra 2027.

Norges statsminister: Vi har skruet på alle gashåndtagene

Norges nye regering fastholder oliestøtten

Norges nye regering sværger til havvind, mens olien kan skabe splid