EnergiWatch

Oligark involveret i dansk oliefelt

Den russiske rigmand Mikhail Fridman ejer indirekte en andel af Ravn-feltet i den danske del af Nordsøen, skriver Frihedsbrevet.

Foto: POOL/REUTERS / X80003

Den russiske mangemilliardær Mikhail Fridman, som mandag kom på EU's sanktionsliste grundet invasionen af Ukraine, er indirekte ejer af Ravn-feltet. Det skriver mediet Frihedsbrevet.

Ravn er ejet af Wintershall Noordzee (63,64 pct.) – et joint venture mellem tyske Wintershall Dea og russiske Gazprom – og det statslige danske olieselskab, Nordsøfonden (36,36 pct.). Wintershall Noordzee er officielt et datterselskab til Wintershall Dea AG, som Mikhail Fridman ejer en tredjedel af via investeringsselskabet Letter One.

Letter One oplyser til Frihedsbrevet, at Mikhail Fridman er stoppet i selskabet, efter at han er kommet på EU's sanktionsliste. Erhvervsstyrelsen bemærker til mediet, at myndigheden har modtaget en underretning om et muligt sanktionsbrud og iværksat en redegørelse af Mikhail Fridmans rolle.

Som EnergiWatch løbende har beskrevet, har Wintershall Noordzee længe haft planer om at udvide Ravn-området via det såkaldte Greater Ravn Area-projekt. EnergiWatch har spurgt Wintershall Dea om og afventer svar på, hvad det tyske selskab har tænkt sig at gøre med dette projekt specifikt og samarbejdet med Gazprom i det hele taget.

 

Plaget dansk olieboring er på vippen efter ny forsinkelse

Wintershall Deas danske olieproduktion er kastet op i luften

Wintershall Noordzee er "forsigtigt optimistisk" om ny dansk olieklynge 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs