Oliepriser stiger yderligere forud for møde i Opec+

Tirsdag morgen, på dagen for møde mellem de olieeksporterende lande og deres samarbejdspartnere, stiger priserne til 76,39 dollar for en tønde WTI og 79,35 dollar for en tønde Brent.
Foto: Leonhard Foeger/REUTERS / X00360
Foto: Leonhard Foeger/REUTERS / X00360
AF MARKETWIRE

Oliepriserne fortsætter tirsdag op forud for dagens møde mellem de olieeksporterende lande og deres samarbejdspartnere, Opec+, i Wien, hvor de ventes at holde fast i deres tidligere indgåede planer om trinvis opskalering af leverancerne måned for måned.

De seneste uger har oliepriserne været godt understøttet, efter at der er indløbet meldinger fra forskellige sider om, at omikron-varianten af corona ser ud til at være mildere end deltavarianten, som er på vej til at blive skubbet helt af banen af den mere smitsomme nye variant.

"Siden det sidste møde i Opec+ tidligt i december er oliepriserne kommet sig betydeligt, hvilket tyder på, at også markedsdeltagerne virker mindre bekymrede for, at omikron-varianten tynger olieefterspørgslen," siger energistrateg Giovanni Staunovo fra UBS.

Tirsdag morgen koster en tønde WTI-olie 76,39 dollar mod 75,66 dollar mandag, og prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er steget til 79,35 dollar tirsdag morgen fra 78,54 dollar mandag. Dermed er en pris på 80 dollar for Brent igen kommet inden for rækkevidde, efter at den senest lå over det niveau i slutningen af november.

De 13 lande i Opec og deres 10 allierede, herunder Saudi-Arabien og Rusland, holder tirsdag en videokonference, som starter kl. 14 dansk tid. Analytikere vurderer ifølge nyhedsbureauet AFP, at gruppen vil øge produktionen med 400.0000 tønder per dag i februar, og at den dermed følger tidligere planer for at bringe produktionen tilbage til niveauet før coronapandemien.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1805,16 dollar mod 1801,89 dollar mandag eftermiddag.

 

Opec vælger ny generalsekretær fra Kuwait

Oliepriser stiger inden årets første Opec-møde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også