
Haitam al-Ghais overtager Opecs lederpost til sommer, hvor han erstatter Mohammad Barkindo, der har siddet på posten siden august 2016. Det skriver Bloomberg News.
Ifølge Bloomberg News har al-Ghais tre årtiers erfaring inden for olieindustrien med erfaring i både Beijing og London.
"Han kender Opec ind og ud og er en dygtig analytiker," lyder det fra Johannes Begnini, formand for konsulentvirksomheden JBC Energy i Wien.
Lederskiftet sker i en tid, hvor Opec og dens allierede i Opec+ forsøger at skabe et stabilt oliemarked, som de ikke ønsker ender i endnu et overudbud.
Opec+ ventes at godkende endnu en beskeden forsættelse af forøgelsen af olieproduktionen, når alliancen mødes tirsdag.
Oliepriser stiger inden årets første Opec-møde