Tyskland: Nord Stream 2 åbner ikke hvis Rusland optrapper

USA og Merkels regering har lavet en aftale om omstridt russisk gasrørledning, siger ny tysk udenrigsminister.
Foto: ODD ANDERSEN/AFP / AFP
Foto: ODD ANDERSEN/AFP / AFP
AF RITZAU

Gasrørledningen Nord Stream 2 vil ikke få lov at blive taget i brug, hvis der sker en "optrapning" i den spændte situation ved grænsen mellem Ukraine og Rusland.

Det siger Tysklands nye udenrigsminister, Annalena Baerbock, søndag til tv-stationen ZDF.

"I tilfælde af yderligere optrapning, kan denne gasrørledning ikke komme i drift," siger hun.

Baerbock henviser til en aftale, der ifølge hende blev indgået mellem USA's regering og den tidligere tyske regering under forbundskansler Angela Merkel.

På grund af den spændte sikkerhedssituation "blev det aftalt mellem amerikanerne og den tidligere tyske regering", siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

Både Merkel og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ønsket at etablere rørledningen. Men den er blevet kritiseret af mange andre lande. Og nu indgår den i overvejelserne omkring mulige sanktioner mod Rusland.

Også fra Tysklands nye forbundskansler, Olaf Scholz, lød der søndag en advarsel til Rusland.

"Det vil være en alvorlig fejltagelse at tro, at man kan krænke et europæisk lands grænser, uden at det får konsekvenser," sagde han under et besøg i Polen.

Også udenrigsministrene i G7-landene advarede tidligere søndag den russiske regering om "omfattende konsekvenser", hvis Rusland angriber Ukraine.

Det blev ikke uddybet, hvad konsekvenserne vil være. Men ministrene - heriblandt Baerbock - er enige i sagen, meddelte det britiske formandskab.

Præsident Joe Bidens regering i USA har tidligere ladet forstå, at der vil blive tale om omfattende sanktioner.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, sagde tidligere søndag til tv-stationen NBC News, at Nord Stream 2 kan bruges til at lægge pres på Rusland.

"I det omfang, Putin ønsker at se gassen flyde gennem den rørledning, hvis og når den bliver sat i drift, er det meget usandsynligt eller svært at se det ske, hvis Rusland skrider til fornyet aggression mod Ukraine," sagde Blinken.

USA's regering vil være mere klimavenlig med nyt dekret

USA rammer Nord Stream 2 med nye sanktioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også