USA's regering vil være mere klimavenlig med nyt dekret

Den amerikanske regering vil blandt andet stoppe med at købe køretøjer, der kører på fossile brændstoffer.
Præsident Biden | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Præsident Biden | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

USA's præsident, Joe Biden, har onsdag underskrevet et dekret, hvor regeringen blandt andet vil stoppe med at købe køretøjer, der kører på fossile brændstoffer, inden 2035.

Det sker med henblik på at nedbringe udledninger og fremme elbiler.

Regeringens tiltag vil reducere udledninger med 65 procent inden 2030 efter planen. Den vil i stedet forsøge at bruge elektricitet, så CO2-regnskabet går i nul inden 2050.

Ifølge dekretet er USA's regering "den største enkeltstående jordejer, energiforbruger og arbejdsgiver i nationen".

Det fremgår også, at den kan forandre, "hvordan vi bygger, køber og administrerer elektricitet, køretøjer, bygninger og andre aktiviteter for at være rene og bæredygtige".

Med dekretet vil regeringen transformere sin portefølje med 300.000 bygninger og vognpark. Vognparken består af 600.000 biler og lastbiler.

Det fremgår af et faktaark på regeringens hjemmeside.

I dekretet fremgår det, at der inden 2045 skal være en CO2-neutralt bygningsportefølje. Det er inklusiv en udledningsreduktion på 50 procent inden 2032.

I januar lovede Biden at erstatte køretøjer i regeringens vognpark med elektriske modeller.

Den nye politik tillader dog undtagelser. Det gælder militære køretøjer og rumfartøjer.

Også på Twitter har præsidenten annonceret underskrivelsen:

"I dag (onsdag red.) har jeg underskrevet et dekret, der forpligter den føderale regering til at indfri CO2-neutralitet inden 2050," skriver han.

Tilbage i august lancerede han en plan, der skal gøre halvdelen af alle køretøjer i USA elektriske inden 2030. Det inkluderede plug-in hybridmodeller, der også har benzinmotor.

50 procents målet er ikke juridisk bindende. Det fik støtte fra både amerikanske og udenlandske bilproducenter, som sagde, at det ville kræve milliarder af dollar i statsstøtte, hvis det skulle indfris.

Musk langer ud efter Bidens forslag om statsstøtte til elbiler

USA og Kina overrasker og går sammen om at øge klimaindsatsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også